262 / 579
De „IIærlige".
253
længe, inden Ringeagten for slige Bestillinger gik ud af den
almindelige Bevidsthed.
Det var ogsaa nødvendigt, at der
toges Forholdsregler imod den Ai’t Pertentlighed, der som
vi har set f. E. ikke tillod Tømrerne at benytte Træet af
den gamle Galge til Opførelsen af en ny, fordi det havde
været i Berøring med hængte Lig. Ja, en Skarpretter kunde
Dæppe blive begravet, som det ses af Raadstueprotokollen
af 10. Dec. 1683: „Blev samtlige Ligbæremænd udi Under
klassen eller den anden Klasse kasserede og deres Brev, som
dem af Magistraten var meddelt, fra dem taget, formedelst
de ikke vilde adlyde Magistratens Befaling i at bære Mester
Jokum Skarpretters Lig bort, hvorfor de samtlige bleve paa
Raadstuen opfordrede og enhver især adspurgt, om enhver
var af samme Mening og Intention som Formanden, hvortil
den ene efter den anden svarede, at de vilde gøre som
deres Formand og heller takke af fra Bæremands Charge
end bære forskrevne M. Jokums Lig bort, hvorom endda
ydermere af Magistraten blev vedtaget, at P. Jørgensen
Underfoged med det allerførste skulde stevne dem op til
Raadstuen og da videre at gaas efter Fortjeneste'1. Yed en
bom af 24. Jan. 1684 blev der dog ikke taget saa haardt
paa dem: „Endskønt alle Indstævnte har forbrudt deres
Borgerskab, dog alligevel, eftei'som de beder om Forladelse,
forundes dem igen paany at være Borgere, naar Formanden
har givet de fattiges Bøsse paa Raadstuen 2 Rdl. og hver
af de andre en Sletdaler". Det ses, at den almindelige Be
vidsthed har givet Ligbærerne Medhold.
1680 var en Soldat bleven uærlig, fordi en Kone havde
narret ham til at bære et Føl ud af Porten.
Soldaten Alexander Nowonowsky gav følgende Beretning
herom: Som han var bleven afløst fra Yagten og var kom
men til sit Kvarter hos Jens Møller ved Vesterport, hvor
han havde taget et Stykke Brød til sig og derpaa træt
lagt sig paa sit Leje, kom Værtens Kone til ham til Sengen
og bad ham staa op for at bære noget ud af Porten for