263 / 579
254
Johan Packenberg.
hende, hvilket han lovede, da han mente at skulle tjene sig
en Skilling derved. Han fik da af Konen noget, der var
indviklet i et Tæppe, rnen vidste ikke hvad det var, ti Konen
bevægede ham ved søde Ord til at gaa rask, og hendes
Dreng fulgte med, men udenfor Porten saa han, at det var
et dødt Føl, hvorover han blev forskrækket og kastede det
bort, hvorfor Skildvagten satte ham i Vagten.
Da Konen
saa det, ilede hun til Vagten og søgte at faa ham fri, men
forgæves. Dermed havde han saa skammelig mistet sin Ære
og kunde ikke gøre Tjeneste med andre retskafne Folk og
maatte som en Skælm gaa af Kongens Tjeneste. Han bad
om Naade og om at faa sin Ære igen, hvilket ventelig ogsaa
skede, og Konen blev straffet1).
Der fandtes til sine Tider mange tvivlsomme Existenser.
Som en saadan fremtræder Johan Packenberg. I en Retssag
fremlagdes en Kontrakt af 1. Jan. 1694, oprettet mellem
Greven af Sannis og Johan Packenberg, hvorved han forbin
der sig til at tjene Greven i 3 Aar som Agent og stille
1000 Rdl. i Kavtion, hvilket ogsaa var sket.
Greven for
bandt sig derimod til aarlig at give ham 600 Gylden = 400
Rdl. og desuden betale alle billige Expenser, Omkostninger
ved Rejser og deslige, samt 6 pCt. af de 1000 Rdl. Grev
inde von Falckenhan havde paategnet Kontrakten, at hvis
Greven skulde dø inden de 3 Aars Forløb, skulde Packen
berg kunne tage Betaling af hendes „dotal paraphernal“.
Efter et Aars Forløb hørte han fra Wien, at Grevinden af
Falckenhan ikke var bleven gift med Greven af Sannis, men
at denne var gift med en anden, og da han deraf fornam.
at hans Kavtion for de 1000 Rdl. var brusten og at han
maatte gøre Lakajtjeneste, traadte han ud af sin Herres
Tjeneste, hvorfor han var bleven belagt med Arrest. Ved
Magistratens Dom dømtes Greven til at betale Packenberg
for et Aars Tjeneste og Interesse 460 Rdl. og til at Btille
1)
K. D. VI, 738 med Indlæg.