Previous Page  315 / 579 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 315 / 579 Next Page
Page Background

306

Indtog.

Hver kunde løbe 3 Gange, og Prisen for dette og de andre

Løb var massive Guldbægere, hvorpaa Festen var afbildet.

Derpaa holdtes Kopfrennen efter 9 Buster, af hvilke de

8 stod paa Søjler, det 9de Hoved stod paa Jorden. I et

bestemt Løb skulde de 4 Hoveder tages med Lanser, de 4

afhugges med Kaarde og det paa Jorden tages paa Kaarde-

spidsen, alt i ét Løb.

Dette efterfulgtes af Kvintløb og forskellige andre Kunst­

ridt. Karussel bestod i, at 2 og 2 Riddere red efter hinanden i

runde og aflange Kredse, 3 Partier ad Gangen, og søgte at

ramme hinanden med Bolde.

Dommerne var: Storkansler Grev Ahlefeldt, Feltmarskal

Comte de Roy tilligemed Gehejmeraaderne Jens og Niels Juel').

Denne prægtige Fest, der maa have samlet en talrig

Tilskuerskare, er afbildet i et sinukt udstyret Pragtværk, der

opbevares i Gehejmearkivet.

23. April næst efter holdtes

der paa Slottet en, ikke mindre prægtig Fægteskole, der er

afbildet i samme Værk, men ikke paa den Maade kunde ses

af Stadens Borgere.

I Maj 1661 saa man en tartarisk Gesandt, der for­

ærede Kongen 5 smaa Heste.

20. Jan. 1662 holdt en

fransk Gesandt sit Indtog. Han blev modtaget af Kansleren

udenfor Staden og baade Garnisonen og Rytteriet stod i

Gevær paa Gaderne. I Avgust samme Aar gjorde Kurprinsen

af Sacbsen, der blev forlovet med en af Frederik III’s Døtre,

og hans Moder med et Følge af 150 Personer deres Indtog

Staden, ved hvilken Lejlighed Borgerskabet blev opstillet

langs Gaderne, hvilket det holdt for en stor Ære, siger den

svenske Gesandt, „da de ej havde været i Gevær, siden de

blev Adelsmænd“ .

19. Nov. samme Aar holdt et russisk

Gesandtskab et højtideligt Indtog „med mangfoldige Karos­

sers Følge“ , og ved denne Lejlighed fik Stadshauptmanden

x) Jfr. Meiborg, Christian V ’s Hof S. 53— 58, hvor Festen er

udførligere beskrevet.