![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0311.jpg)
Ringridning.
303
han berettede at være kommet af Afrika og at være en
Basilisk. Men uanset den saa kunstig var sammensat, at
ingen lettelig kunde kende det, saa er der dog ingen Tvivl
paa, at den jo var gjort med Kunst og overdraget med
Skindet af en Skade eller Rokkefisk.“ Basilisken var et Dyr,
der spillede en Rolle i Overtroen, det sagdes at blive ud
ruget af et Haneæg og havde Aande og Øjne saa giftige, at
Dyr blev dræbte og Planter visnede i dens Nærhed. Den
har derfor sikkert samlet Tilskuere, om end de mere oplyste
kunde indse, at det var Bedrageri.
En Årt Skuespil var de mange Optog, som Kongehuset
gav til Bedste, ligeledes Gesandters og fornemme Personers
Illuminationer og Fyrværkei'ier, de store Begravelser og lig
nende. I en lille By, som Kjøbenhavn dengang var, vidste
man Besked om, naar slige Festligheder fandt Sted, og der
var sikkert altid talrige Tilskuere tilstede l ).
En af Kongehuset yndet Forlystelse var R i n g r i d n i n g .
I Rosenborg Have kørte Dronning Sofie Amalie, den ældste
af Prinsesserne og adskillige Damer til Rings med de danske
Postkalescher. I samme Have har man engang tænkt at ind
rette en Plads til saadan eller lignende Idræt paa den
yderste Del imod Adelgade, ti 1670 afstod Kongen en Plads
imellem Adelgade og den brede Gade ved vor Have Rosen
borg2), til Frands Ribolt, der tidligere havde maattet af-
staa samme Plads, „formedelst en Spilbane, som paa samme
brede Gade skulde have været anrettet“ , men dog ikke var
kommen til Anvendelse.
Under Kurprinsen af Sachsens
Besøg 1663 var der 5. og 6. Okt. Ringrenden foran Slottet.
Først kørte Dronningen, Kurfyrstinden, de 3 Prinsesser og
en adelig Dame i smukt prydede og forgyldte Yogne, for
spændte med 2 Heste; Dronningen ledsagedes af sin Kammer*) Her kun nogle Exempler og Uddrag. Udførligere Efterret
ninger om store Fester se R. Meiborg, Billeder af Livet ved
Christian den Femtes Hof, 1882. 2) Denne Gade svarer omtrent
til nuv. Kronprinsessegade, men den blev aldrig indrettet,
se S. 31.