Previous Page  307 / 579 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 307 / 579 Next Page
Page Background

298

Smædeskrifter.

Henrettelse

in effigie

samlede en talrig Skare Tilskuere, og

en Samtidig fortæller, at den fremkaldte stor Forfærdelse.

Billedets Hoved og Haand var derpaa i nogle Dage opslaaet

paa en Pæl paa Gammeltorv og opsattes siden paa Retter­

stedet1). En lignende Skræk blev der sat i Borgerskabet ved

Kegeringens Fremfærd mod Magistraten paa Kristianshavn i

April 1662, idet denne tiltaltes for Overgreb mod Kougens

Højhed2) ; Grunden til denne Tiltale for en Overtrædelse, der

laa 3 Aar tilbage og som næppe nogen tænkte paa mere,

var, at netop dette Aar, hvis man tør tro Gesandtskabs-

beretningerne, var særlig rigt paa Gæring og misfornøjede

Ytringer. Det er mærkeligt, at den Art uforbeholdne Ytrin­

ger til Regeringen, der kom til Orde i Somren 1660 9) og

hvorij mange Sandheder blev udtalte, ligesom forstummede

efter Arveregeringens Indførelse.

Der blev efter den Tid

altid anvendt stor Forsigtighed i Udtrykkene, naar man be­

klagede sig over et og andet, og man paaberaabte sig aldrig

sine Rettigheder som noget, hvorefter Regeringen var for­

pligtet at rette sig.

Da det ikke var raadeligt gennem Pressen eller trykte

Skrifter at kritisere Øvrigheden, greb man til det Middel at

udsprede Angreb i Smæ d e s k r i f t e r . Vi hører saaledes i en

Skrivelse fra Magistraten til alle Lav af 22. Avg. 1679 om

en saadan Kritik af Regeringen:

„Saasom Magistraten meget ugærne har maattet for­

nemme, hvorledes for nogen Tid siden udi Hans M. vores

allern. Herres og Konges Fraværelse herfra Staden adskillige

utilbørlfge Bagtalelser og Calumnier skal være udspredt og

hørt, H. M. højeste Ministris angaaende, da alligevel Magi­

straten noksom herudi er forsikret om Borgerskabets Uskyl­

dighed og gode Affektion imod H. M. højtbetrode Ministris,

ikke desmindre er deres alvorlige Befaling til

Oldermanden

*) Chr. Bruun, Kaj Lykke. Beckers Saml. I 256, 260.

2 )

Se

S. 122—23.

3) K. D. I 715— 25.