303 / 579
294
Stemningen under Kristian V.
B a r t s k æ r e r n e fik derimod 1684 den særlige Begunsti
gelse, som de havde søgt om, nemlig at holde to Forsamlinger
om Aaret „alene til at bringe vore Svende og Drenge paa
den rette Vej, hvilken Forsamling ej sker uden i Olderman-
dens Hus foruden noget Traktemente“ *).
At de nævnte Omvæltninger i Lavsvæsenet har fremkaldt
megen Misfornøjelse, er tydeligt af det foregaaende, men
denne kom ikke til Orde paa en lydeligere Maade end Sten
buks Opposition mod Magistraten. Kristian V var en folkelig
Konge, hvem ingen tænkte paa at opponere imod; man var
ogsaa i hans Tid efterhaanden bleven vænnet til den ene
vældige Regering.
Der bestod et vist gemytligt Forhold
mellem Kongen og Kjøbenhavns Borgere.
Suhm, der er
født 1728 og gennem sine Forbindelser havde god Adgang
til at faa paaliaelige Efterretninger om Tilstanden paa Kri
stian V ’s Tid, fortæller2):
„Kristian den Femte var munter og omgængelig. Gamle
Folk have fortalt mig, at Kongen talte med enhver, som
var tilstede ved Kuren.
I Ridehuset kom han daglig og
øvede sig, saa at han holdtes for en af de største Ryttere i
Evropa; der kunde enhver tale med ham. Ofte red han
igennem Gaderne, Borgerne stode for aabne Vinduer med
Glas i Hænderne og drak hans Sundhed, slog og efter Tidens
Brug ofte Glasset ud paa Gaden og itu; ofte drak de ham
til og han gjorde dem Besked. Enhver skikkelig Borger
kunde da gaa i Kongens Kælder og frit drikke Rinskvin.w
Anderledes var Forholdene i de Aar, der fulgte nær
mest efter 1660. Stemningen var meget trykket og Landets
Tilstand i det hele var meget alvorlig. Statskassen var
bankerot og Statens Kreditorer maatte nøjes med, hvad de
kunde faa.
Embedsmænd fik ofte ingen Løn, men naar
x) K. D. VII, 83 med Indlæg. 2) Suhms samlede Strifter XIII.
14. Se endvidere E. Holm, Danmark-Norges indre Historie
1 6 6 0 -1 7 2 0 II 22 flg.