290
Snedkermester Johan Stenbuk.
naadigst at ville tillade os igen, at de Drenge, som have
udlært hos os, maatte paa bemeldte Tider af Svendene noget
undervises af Hå n d v æ r k s G e v o n h ø i t o g Arki tektens
F o r k l a r i n g , saa at de paa andre Steder kan gyldig og
uforhindret passere og ikke behøve Pengene af Riget at ud
føre, som nu sker; derhos skal gærne være aldeles afskaffet
Prædiken og Daab af somme kaldet, men uden Høvling kan
det ikke ske. Dette skal ikke komme nogen højere end to
Rdl., som de ellers udenlands med 10 eller 12 skal betale.
Kongen tilgiver mig i Naade, at jeg beretter, at de uden
lands maa lade sig behøvle imod Eders kgl. Majestæts
naadigste Forbud, de kan ellers aldrig nyde Arbejde hos
nogen Mester eller rejse paa deres Haandværk videre end i
Eders kgl. Majestæts Riger, uden i England, Frankrig og
Holland, hvilke Sprog vores Nation ej er mægtig.41
Med denne Ansøgning har Stenbuk derpaa fremstillet
sig for Kongen selv.
Vi kender ikke noget til, hvorledeB
han ytrede sig ved denne Lejlighed, men det ses, at han
tilføjede Majestæten den Fornærmelse at levere ham den
kgl. Forordning tilbage.
Kongen lod dog hans Ansøgning
gaa til Kancelliet, der den 23. December erklærede, at „han
derved lader se sit urolige Gemyt, idet han ikke alene saa
dristeligen sin Øvrighed uden Aarsag for Eders Majestæt
angiver, men endog, som mere er, turde understaa sig at
levere tilbage i Eders Majestæts egne allernaadigste Hænder
Eders Majestæts udgivne Forordning og desforuden gøre For
slag om de gamle forargelige Misbrug, at de maatte igen
opkomme, ja, endog ladet sig formærke med oprørske Ord,
at han vilde tale for Folket, i hvor højt det end skulde
koste. “
Ved at drage Politimesteren ind i Sagen havde Stenbuk
ikke forbedret sin Stilling. Klavs Rasch, der giver en Frem
stilling af, hvad Hovedsagen drejer sig om, skriver, at det
er hans Mening, „at hver Dag Stenbuk er Oldermand, saa
mange Aar taber man den Dessein, der haves for den