skulde skikke om idag med de andre Svende, han vilde ikke
blive til en S t r a a s k i n d e r for Baltzer Herings Skyld.1
Denne sidste klagede til Politimesteren, og der kom en ny Sag
for Raadstuen, samtidig med at Stenbuk og en stor Mængde
Mestere havde klaget over Jokum Waltz’s Forretningsførelse.
Da de ikke kunde faa Medhold her, indgav Stenkuk og fire
Mestere den 12. Nov. 1686 en Klage til Kongen over Magi
stratens Optræden og Waltz’s Fremgangsmaade, af hvilken
Klage Hovedsummen er, at Waltz fortolkede Forordningen af
23. December 1681 saaledes, at de fremmede Svende ikke
havde nødig at gaa til den nuværende Oldermand, men de,
der skulde have Svende, maatte gaa til ham paa Lavshuset,
og i Stedet for, at de skulde gaa i ordenlig Omgang, tog
han selv en Del, og Resten sendte han til 8— 9 af sine
Venner og lod sin Tjenestepige, Lavet til Spot og Forhaanelse,
løbe om med dem, „til hvilket hans onde Forsæt, Lavets
Forstøring og Ødelæggelse at fuldkomme, forholder han os
det Vartegn, Mestere og Svende fælles tilhørende udhængende
Skilt, som han selv i sin Oldermandstid haft har, hvorefter
Svendene alle søger og spørger om Arbejde, og ethvert Barn,
som de spørger ad, kan vise dem, hvor Oldermanden bor.1
Herimod gjorde Waltz gældende, at Skiltet følger Lavshuset
og ikke Oldermanden. Stenbuks Klage indeholder ogsaa, at
12 Mestere havde beklaget sig for Politimesteren, og 39
havde indgivet en Supplik til Magistraten, „da Nøden gik
haardt an“ , hvorfor de var blevne indstævnte til Bytinget
„og haardelig beskyldte og tvungne til med Ed og oprakte
Fingre at vidne i deres egen Sag, idet de indkaldtes fire ad
Gangen.“ „Politimesteren havde ladet udhente af en Mesters
Værksted en Svend, som jeg ved tilbørlig Omgang havde
ladet indskikke og var kommen udi mit Hus med sin Fel-
eisen og begærede Ai’bejde; den Svend har Hr. Politimester
truet og tvunget til at gaa fra sin Mester og til Baltzer
Hering udi Arbejde, hvor Jokum Waltz havde henstukket
ham nogle Dage tilforn, men da han fornam, at her var
288
Snedkermester Stenbuk.