298 / 579
Snedkermester Johan Stenbuk.
289
endnu Lav og kgl. Artikler, indfandt han sig derefter og
begærede at maatte nyde Haandværks Rettighed ,og af en
Mester tilskikkes."
Hvis Stenbuk havde nøjedes med disse Klager, vilde
hans Sag være bleven undersøgt og ikke have faaet videre
Følger, men han gjorde en Række Forslag, der alle gik ud
paa at indføre den gamle Lavsorden paany. „Paa det vores
nu fast ganske ruinerede og forarmede Lav igen maatte
komme paa Fode, at herefter ikke saa mange Mestere skulde
foraarsages enten under Militsen eller fra Riget sig at begive
eller og hos andre Mestere for Svend igen nødtrængende for
aarsages at arbejde, som en Tid lang, siden Amterne aller-
naadigst er ophævede, sket er og endnu daglig sker,“ søgte
han om „at Mestrene maa samles udi mit Hus, naar nogle
Materialier, som vi behøve, er til Købs, med Købmanden
derom at handle og gøre Overslag, hvor meget enhver kunde
have fornøden, foruden Magistratens Hosværelse, eftersom vi
langsommelig Tid hos dem maa anholde, førend vi bekommer
noget Svar eller Tilladelse, og inden vi siden faar Tilladelsen
indløst og beskreven og det Magistraten at komme til os
kan falde belejligt, foruden anden Kendelse, saa er Materia-
lierne opkøbte af andre, og vi maa købe dem igen dobbelt
saa dyrt.“ Han ønskede, at der to Gange om Aaret skulde
holdes Samling i Overværelse af et Medlem af Magistraten
for at afgøre Misforstaaelser og Tvistigheder og for at
Mestrene kunde se og kende hinauden, og at Svendene
mødtes fire Gange om Aaret i to Mesteres Nærværelse, for
at Privilegierne kunde blive oplæste og Tidepenge til de
Fattigø aflægges.
Den ene Mester burde ikke give sine
Svende større Ugeløn end den anden, nemlig
*/2
Rdl., at
de ikke skulde lokke Folkene fra hinanden, ligesom ingen
Mester burde tage nogen Svend i Arbejde uden Oldermandens
Videnskab.
Det hedder videre: „Turde jeg arme Støv og Aske
uforgribelig bede mig, allernaadigste Konge og Herre, aller-
19