300 / 579
Snedkermester Johan Stenbuk.
291
i Loven promitterede Politiordning, ti denne Mand med
sin Snak og Svats er kapabel at bringe Tusender i Galskab
og Ulydighed med sig, og dem, som ham ej af Grunden
kender, giver han hundrede og mere Retfærdigheds skin-
havende Kvæstioner, og naar de endelig solveres, saa er det
dog som Ulvesangen."
„Det er mest hos Stenbuk sig at forundre over, at han
som Eders kgl. Majestæts Vasal, barnefødt her i Sæland,
saa ivrig, og mere end forsvares kan, forfægter sine egne
Landsmænd til Foragt de tydske Stæders Vedtægter, hvilke
han dog efter Beretning aldrig engang skal have set, aller
underdanigst søgende og falder i saadan Hovedsyge, ligesom
den Snedkersvend, der ikke var behøvlet og alige unyttige
Vedtægter efterlevede, ej kunde gøre saa godt et Stykke
Arbejde som en Dosmer, der ti Gange kunde være døbt og
høvlet.1
„Jeg bar haft ham engang for mig i Mening at faa
ham i Sagtmodighed til Rolighed, og at han skulde lade
saadant fare og skøtte sig selv, hvorudinden jeg aldeles intet
formaade, men ugærne af hans Fagter og Ord har set og
hørt det, som en lydig Undersaat ikke sømmer og kan have
en ond Fødsel, saasom han oftere imod mig sagde: Han
havde beskikket sit Hus, overantvordet Gud sin Sjæl, havde
ikkun ét Liv, han vilde tale for Folket, ja . om det kom
dertil, lade det samme for Folket, og saasom det vil siges,
at han løber omkring i Staden og skal konferere og tale
med hans Kammerater baade et og andet, som ikke meget
skal due“ , foreslog Rasch endelig at suspendere ham fra
hans Oldermands Embede.
Som Følge heraf blev han ved kgl. Reskript af 24. Decbr.
1686 udvist af Lavet med Advarsel om i Fremtiden at af
holde sig fra saadan Urolighed og skikke sig som en lydig
og tro Underdan, hvis han ikke vilde anses med langt højere
og større Straf. Han kunde dog ikke styre sit Sind, men til
lod sig usømmelig Skrivemaade imod Magistraten, hvorpaa
19*