296 / 579
Snedkermester Stenbuk.
287
det, Johan Stenbuk har villet, og ej ringeste Ord mentioneret
om det, hvorfor Sammenkomsten blev skriftlig begæret, og
desuden ufejlbarligen eragtes kan, at hvis som er protokol
leret, er efter Raadmandens Fraværelse til Bogs ført, efterdi
udi Raadmandens Tilstedeværelse ingen Protokol har været
tilstede, hvilket er ganske H. K. M. allernaadigste Anord
ning gensti’idigt.
Efter] hvilken Sagens Forklaring ikke
ses, at Oldermanden tillige med Johan Stenbuk kan befris
for Mistanke, at de jo har med hinanden kolluderet og, i
Stedet for at handle om Ibenholt efter Begæringen og Til
ladelsen, mere har ladet sig være angelegen, Raadmandens
Forbud uagtet, at forskaffe Stenbuk et Skudsmaal efter Pro
tokollens videre Udvisning, hvilket Skudsmaal dog ikke af
Magistraten burde eller skulde blive nægtet, dersom Samlin
gen for des Aarsags Skyld havde været begæret, hvorfor
baade Oldermanden og Johan Stenbuk bør hver for sig at
betale til deres Lavs Fattige 20 Lod Sølv efter Forord
ningen."
Johan Stenbuk blev altsaa ikke Oldermand denne Gang,
og der blev ingen udnævnt førend den 9. April 1684, da
Præsidenten beskikkedes Jokum Waltz, uden at Lavet deltog
i hans Valg, og denne forblev i Stillingen til 9. Avgust 1686,
da Johan Stenbuk blev indsat af Magistraten „efter Lavets
indstændige Begær og fleste Vota.“
Denne Glæde varede
kun kort. Jokum Waltz ejede Lavshuset, han hindrede
Svendene i efter gammel Skik at melde sig hos Oldermanden,
og denne gjorde sit til at genindføre de tidligere Skikke.
Snedkermester Baltzer Hering, der i den tidligere Sag havde
staaet paa Stenbuks Side, klagede over, at han havde fæstet
eu tydsk Svend paa Lavshuset, der arbejdede hos ham en
Dag, men derpaa forlod hans Hus, og da Hering fik at vide,
at han opholdt sig hos Stenbuk, sendte han sin Dreng til
dennes Hus, men han maatte ikke faa Svenden i Tale for
Stenbuk, der „beraabte sig paa de gamle Vedtægter, som af
Hans Majestæt allernaadigst var afskaflede, og sagde, han