291 / 579
282
Snedkermester Stenbuk.
„Derhos er og under det Ord Håndværks Gevanhed at
agte, naar saadan Omskikning eller Omskuen sker, da skal
baade af den omskuende Svend og den Mester, som gærne er
den yngste i Lavet, gives sær Mad og Traktement, som er
tvært imod Frdn. 6. Mai 1682, 3. Art. Andre, som ej er
høvlede og døbte med sær Navne, kalde de Ko s vandse,
saa jeg véd, at der er hundrede Slags Manerer til alle
Haandværksforbund. “
Politimester Klavs Rasch var Aanden i hele Kampen
mod de gamle Lavsskikke. Det var ogsaa ham, der foran
ledigede den ovenfor nævnte Forordning af 28. Oktober
1684 om Forbud mod Behøvling. Han skrev i den Anled
ning, at Kongen burde udstede et saadant Forbud, „at den
ganske Verden kan se og fornemme, at Eders kgl. Majestæt
ikke aleneste foragter saadanne ulovlige Manerer, saasom
enten med Drik, Biden udi Nøglerne eller Hestesko *), lade
sig døbe eller behøvle etc., men endog stifter og anordner
det, som den ganske Verden for valable skal holde.<!
En Martyr for de gamle Lavsskikke blev Snedkermester
J o h a n S t e n b u k , der med mere Udholdenhed end Held kæm
pede med Avtoriteterne, men følgelig trak det korteste Straa.
Oldermanden Peder Rasmussen skulde i Sommeren 1683
fratræde sin Post, og Lavet havde indstillet Johan Stenbuk
Og to andre Snedkere til Magistratens Valg.
Disse tre
Mestere havde allerede betragtet sig som Oldermænd, ti de
gik paa egen Haand paa Jagt efter Fuskere og udvirkede
en Ordre fra Politimesteren til nogle Politibetjente om at
staa dem bi. Fire Svende, som efter deres Mening arbejdede
ulovlig, lik de paa den Maade satte i Arresthuset, da de ikke
vilde betale deres Bøder, og siden maatte Politimesterens
Tjener afgive Forklaring, „af hvad Aarsag han vilde sælge
de fire arresterede Snedkersvende udi Slutteriet at være
Soldater, hvortil han svarede, at han som en Tjener gjorde,
hvad Politimester havde befalet; han formente, eftersom de
*) Dette er Smedenes Ceremoni.