287 / 579
278
De tydske Svendes Plagerier.
Det maatte i Virkeligheden ogsaa være højst ubehagelige
Forhold for de danske Svende. Da 1683 et Skafot udenfor
Østerport blev opbygget, tog en tydsk T ø mme r s v e n d en Frø
og lagde den i de danske Svendes Ølkrus, hvor disse til
stor Væmmelse fandt den paa Bunden efterat have tømt
Kruset. For denne „store Overmod og skamløse G-ærning“
blev den tydske Svend sat i Slutteriet en halv Snes Dage,
men da han ikke forklarede sin Forseelee anderledes end
for et „Kurtsvil“ (Spøg), slap han fri imod at bede Older
manden om Forladelse og give en Bøde i Fattigkassen, me
dens det følgelig var en Haan, han vilde vise de ikke-ziinf-
tige Svende1).
Det synes navnlig at være Snedkerne og Tømrerne, der
hang stærkest i de gamle Vedtægter.
Følgende Klage til
Magistraten fra de danske Snedkersvende har uden Tvivl
givet Anledning til ovennævnte Forordning af 28. Okt. 1684.
„Ihvorvel ugærne vi fattige danske Snedkersvende Eders
Velædelheder med denne vores ringe, dog ydmyge Memorial
bemødede, saa nødes vi dog til, formedelst den store Veder
værdighed ogFortræd, de tydske S n e d k e r s v e n d e os dagligen
tilføjer med Øge- eller Binavne, de os giver og anden For
træd, de os gør, med det at naar nogen af os kommer
iblandt de tydske Svendes Selskab, springer de straks fra
Bordet og siger, vi er ikke ærlige, førend vi bliver behøv-
lede, derfor vil de ikke sidde hos os, vil ikke heller betro
nogen af de danske Svende Bøssen til at give Penge ud,
men altid de tydske Svende, hvormed vi synes ganske at
være foragtede, alt fordi vi ikke efter den gamle Vedtægt
os har ladet behøvle, og som vi har formodet, at Mestrene
samme tydske Svende skulde have tilkendegivet Hs. Maje
stæts allernaadigste V illie, hvad udi Snedkerlavets givne
Artikler den 4. November 1682 i sin 11. Artikel allernaa-
digst forbydes, al Behøvlen og deslige gamle Vedtægter, som
derudi ikke expresse meldes, aldeles at være afskaffede, saa
Magistratens Dombog 9. og 18. Juli 1683.