285 / 579
276
Bagernes Skrue.
samtlige enstemmende og af en Mund talende Bagersvende,
at de ikke vilde gaa udi deres Mesteres Hus at arbejde,
førend begge Skafferne med Skriveren og en gammel Svend
navnlig Peder Pedersen, som for deres store begangne For
seelse var satte udi Raadstuekælderen, blev fri af dem
Arrest entledigede, saavel som og at de maatte blive for-
skaanede af Mestrene for Straf for de Dage og Nætter, de
nu havde ude været, og hvis det ej kunde ske, vilde de
heller gaa med deres Kammerater udi Arrest,
„Da nu de kgl. Bagerlavet givne Privilegier udtrykkelig
forbyder ingen Samkvem uden de visse Tider, som Artiklerne
formelder, at holde, meget mindre Svendene sig mod Me
strene sig at opsætte og sig forbinde, men deres Klager paa
behørige Steder at tilkendegive og Magistraten derpaa at
kende, hvilket de ikke har beobagtet, men nu saasom tredie
Gang har gjort Sammenrotning og intet agtet Magistratens
mangfoldige Formaninger og Advarsler, som Tid efter anden
til dem er sket, tilligemed de Pengemulkter, som de tilforn
er satte udi af Magistraten for deres begangne Forseelser1,
dømtes de fire Hovedmænd til at rømme Byen og inden 6
Uger være ude af Riget, de andre Svende maatte give liver
især til Kongen 20 Mark og til Staden 20 Mark og for
pligte sig herefter med saadant Mytteri og Stempling ikke
at befatte, ej heller inden eller uden Byen nogen af de
Svende, som efter Formaning sig godvilligen hos Mestrene
har givet i Arbejde igen og med Skaffernes og de andre
urolige Svendes Sammenrotning ej sig har villet videre med
beinænge, molestere eller uførme1), under Æres og Livs
Fortabelse2).
Den Forbindelse mellem Haandværkerne, der kaldes
„Zunft“ og bestod i Overholdelse af visse Ceremonier, søgte
Regeringen at hindre, skønt det for de rejsende Haandværks-
svende var til stort Hinder, naar de ikke var „ziinftige1.
Den 4. Avgust 1680 klager Lovgarverne til Magistraten
*) Gøre Fortræd. B) Afskrift i Raadstuearkivet.