283 / 579
274
Skomagerlavet. Bagernes Skrue.
det med mange 100 Rdl.s Bøde. I Lavsartiklerne bestemtes
nemlig, at ingen Bønhaser eller Fuskere maatte taales, hvor
for Oldermanden havde efterjaget en saadan og indsat ham
i Arresthuset, men han klagede til Magistraten, og denne
afkrævede Oldermandens Erklæring.
„Saasom jeg fattige
Mand“ , skriver denne, „er ikke udi Skriveri og Rettergang
noget erfaren, lod jeg kalde nogle af mine Lavsbrødre til
sammen, efterdi det gik det ganske Lav an, og beraadslog
om, hvad der skulde svares, og besluttede at lade ham løs.
Samme Tid beklagede nogle Mestere sig over deres Svendes
Uvillighed og den Fortræd og Skade, vi samtlige maa lide
af dem, som de dog ingen Føje har til.
En Del Mestere
sagde, at de derfor ikke vilde give dem det for nogen Tid
siden forundte Søndagsmaaltid Mad“ .
Dette Møde reg
nede Magistraten for fuldkommen Samling og forbuden Ved
tægt1) og stævnede alle Mestere og Svende, henved 300
Mennesker paa Raadstuen. „Præsidenten var os saa gunstig
og satte ikke noget i Rette imod os, men lyste Herrens
Fred over os og bad enhver gaa hjem til sit Værksted og
leve i Fred“ , men siden blev Mestrene stævnede og maatte
bøde over 820 Rdl., desuden maatte nogle af dem bede
Præsidenten om Forladelse, „at vi ikke skal melde om de
ærerørende Ord, som vi* ganske uforskyldt da offentlig for
Retten maatte høre“ 2).
Haandværkssvendene, der, førend Forordningen blev
udstedt, havde en temmelig betydelig Magt, fik denne ind
skrænket paa alle Maader.
Hvor let det tidligere havde
været for dem at stanse Arbejdet, ses af følgende Dom, der
dog ogsaa viser, at Opsætsighed blev haardt straffet.
„Saasom med adskillige lovfaste edsvorne Vidner klar-
ligen bevises, at Sigvart Petersen, ældste Skaffer for Bager
svendene, der (da) Oldermanden og Bisidderne for Bagerne
r) Idet Magistraten ikke havde givet Tilladelse dertil. a) Ind
læg til Reskr. 21. April 1683 (K. D. V II, 47).