278 / 579
Overtro.
269
Negle deri. Omtalte Kathrine kunde ikke alene fortælle, at
hendes Moder og Kirsten Doktors var Bekendte og at
Kirsten Runckels Udsagn stemte overens med Virkeligheden,
men hun fremførte selv en Historie, der vilde have rejst
Haarene paa Folks Hoveder og medført Baal og Brand for
en Mængde gamle Kvinder, hvis den var fortalt 40 Aar
tidligere. Hendes Beretning lød saaledes:
„En Gang havde Kirsten Doktors kaldt hende ind i
Kattesund straks ved Fyrens Gang og forført hende til at
give sig Fanden i Yold, og stod han for hende i en rød
Kjol, brændende som en Lue, havde sort Ansigt og sorte
Hænder, rakte hende sin Haand og spurgte, om hun vilde
være hans Kindt, talte Tysk og Dansk tilsammen, saa vilde
han give hende Penge nok, saa og gøre hende til en Dame.
Derpaa overtalte Kirsten Doktors hende at efterkomme
denne slemme Mands Begæring, bad hende læse Fadervor
med leende Mund uden nogen Andagt eller Tanke til Gud,
ti Gud kunde intet, men denne Mand kunde hjælpe hende,
og saaledes bad Kirsten Doktors hende altid forholde sig,
naar hun læste (bad), og ikke enten nævne Jesu Navn eller,
som tilforn sagt er, have enten Tanker eller Andagt til
Gud eller hans Ord efter denne Dag. Derpaa rakte Fanden
hende Haanden, og hun gav ham sin Haand igen, og Fanden
krystede hendes Haand, saa den knasede; da fandt hun, at
hans Haand var kold som Is eller Jærn, og at han havde
Klør paa Haanden saa skarpe som hvasse Knive. Da sagde han:
Nu est du min Kindt; det samme sagde Kirsten Doktors
ogsaa, og hun maatte sige ja. Derpaa viste Fanden hende
en stor Del hele Penge i en hvid Pose, vilde deraf give
hende nogle efter sit forrige Løfte, men hun vilde ingen
have. Saa lo Fanden, og Kællingen ligesaa, og de tog hver
andre i Favn og holdt meget af hverandre, men Pigen, gik
hjem imod deres Villie, da hun frygtede for Utak af sin
Moder. Sid®n havde hun ikke set Fanden