279 / 579
270
Overtro.
Efter Forhøret i Byfogdens Hus gik Kirstine Runckel
dog fra sit tidligere Udsagn og tilstod, at det var alt
opdigtet. Sagen blev derpaa forestillet Kongen, der den
27. Februar 1692 resolverede, at de to Kvinder, der var
arresterede paa løse og ugrundede Beskyldninger, straks
skulde gives fri og have 50 Rdl. af Johan Runckel „for
deres Spot“ , idet det Forhør, nom dennne havde ladet
anrette i sit Hus, var den fornemste Aarsag til deres Fængs
ling.
Johan Runckel, Mag. Lavrids Hylling og Naboen
Søren Rasmussen Hjortshøj maatte hver bøde 50 Rdl. til
Kristianshavns Kirke for det ulovlige Forhør, medens Op
havet til det hele tilligemed hendes Veninde Kathrine i tre
Dage i Byfogdens Nærværelse skulde hudstryges i deres
Forældres Hus1).
Ved det nedenfor nævnte mindes man om Holbergs
„Hekseri eller blind Allarm
hvor man skaffer sig Under
retning om bortkomne Sager ved at lade Soldet løbe om
kring, hvilket længe var et almindelig brugt Husraad,
Raadstueprotokollen af 2. April 1691 meddeler nemlig føl
gende Dom:
„Anna Postes, som var anklaget at have brugt det
Gøgleri med at vise igen med at lade omløbe et Sold med
videre, og derved havde beskyldt Anne Sofie Rasmus Jakob
sen Sværdfegers Datter at have taget noget, som Margrete
Deuys beklagede sig at have mistet, fremkom for Retten og bad
Magistraten om Forladelse for sin Forseelse, hun tilstod at have
begaaet, men forklarede, at det var Daarlighed, hun havde
faret med hid til Dags med slig Genvisning, og at hun ingen
Tro havde paa sligt og lovede, aldrig at ville gøre det
mere, og erklærede Pigen Anne Sofie for Retten, at hun
vidste intet andet med hende, end det, som en ærlig Pige vel
egner og anstaar, og bad baade Pigen og Faderen om For
ladelse. Anna Postes blev for det begangne straffet med
x) K. D. VII, 372, 378—79 og Indlæggene dertil.