277 / 579
268
Overtro.
sammenblandet, af dette skulde hun tage saa meget, som
der kunde ligge paa en Knivsod, og lægge paa det Sted,
hvor hendes Stivmoders Grang faldt, i Fandens Navn, hvilket
hun ogsaa bekendte at have gjort, nemlig det første paa
Loftet under Trappen, det andet i Stalden og det tredie
under den Trappe, som gik op til Moders Kammer, og Virk
ningen af dette forskrevne Tøj skulde> blive, at hendes Stiv
moder skulde sammenkrybe af Kuld, faa et Sting under
Hjertet, at hun knap skulde kunne drage sin Aande, at det
skulde blive hendes Død“ .
Johan Runckel søgte at faa Sagen neddysset og sendte
Datteren til en fornemme Købmand i Hamborg, at hun kunde
blive holdt under strængt Opsyn og Tugtelse, men Sagen kom
for Kongens Øren, der 19. Dec. 1691 befalede Magistraten
at lade de to Kvinder arrestere og tilholde Faderen at
skaffe Datteren til Veje.
Der blev nu holdt nyt Forhør, hvor Kirstine Runckel end
videre tilstod, at Maren havde lært hende, at hun hver
Morgen og Aften skulde „krydse" (korse) sig i Fandens
Navn, men de to Kvinder nægtede alt, den gamle Kirsten
„med grulig Sværgen", ja, de paastod, at de aldeles ikke
kendte hinanden. Denne Kirsten, der til daglig kaldtes Kirsten
Dokters, og der, som omtalt, solgte Midler mod Ligtorne,
var en uhyggelig Person, der efter Udsigende af Runckels
Pige „altid gaar ind næste Dør til Rustefils, ser og ilde ud
og har et ondt Lov paa sig".
Kirsten Runckels Udsagn
fik dog Medhold af Marens Datter Kathrine, med hvem hun
havde gaaet i Skole hos Kristen Nattergal1), og det var
vist en Skole, hvor man lærte meget godt, ti Kirsten Run
ckel forklarede ved given Lejlighed, at hun der havde hørt,
at „naar man vilde lægge noget for nogen“ (saaledes at der
kunde tilføjes dem Skade deraf), skulde der være afskaarne
x) Kristen Nattergal bode vistnok i Store S. Clemensstræde.