275 / 579
266
Overtro.
theragels til at smøre Barnet med, og gav hun Barnet ind
Fredag Morgen, efter at hun var gaaet runden om Kirken
om Torsdagen, og naar hun gav Barnet at drikke, gav hun
Barnet ind udi Navn Gud Faders, Søns og Helligaands, og
naar hun gik omkring Kirken, saa gjorde hun Kors over
Barnet, hver Gang hun kommer til den Kirkedør, som hun
kommer først til, naar hun begynder at gaa omkring
Kirken, og det Kors gør hun udi Jesu, Marie og den hellige
Kirkes Navn, og bekendte, at hun skulde gaa avet om Kir
ken, formedelst at hun gik da imod Skæverne. De 3 Kvind
folk bad om Forladelse, og at de ikke vidste, at de havde
gjort noget ondt, men lovede aldrig at ville gøre sligt her
efter. Hans Ærværdighed Provstens Famulus fremstod, og
begærede paa Provstens Vegne, at de tre anholdte Kvind
folk med deres Børn maatte lades løs af Slutteriet, efter at
dem blev alvorligen foreholdt, at de sig fra slig Guds For
tørnelse herefter skulde entholde, og om de havde Raad
fornøden, da at søge det paa lovlige Steder, saafremt de ej
vilde være tilbørlig Straf undergivne, og da den fortjente
Straf at staa dem aaben for, dersom de tiere dermed befandtes.
Derpaa blev de tre Kvindfolk med deres Børn efter en kort
Formaning og Advarsel af Magistraten løsgivne, men Bente
Magnusdatter blev beordret at forblive udi Slutteriet indtil
videre og fremlagde her for Retten et Indlæg, som blev
læst og paaskrevet saaledes indeholdende;
„Velædle og velbaarne højvise Hr. Præsident, Borgme
ster og Raad. Saasom jeg fattige og moxen vanføre Kvinde
nu siden forbigaaende Torsdag Aften har siddet udi Kælde
ren, og det formedelst jeg næst Guds Hjælp har villet hjulpet
tvende fattige elendige Menneskers smaa Børn for den haarde
Sygdom Skæver og det ikke ved nogen Trolddoms Kunst,
ej heller Gud til nogen Vanære, men jeg mig det alene har
paataget, formedelst jeg ej vidste, jeg for saa ringe Brøde,
som i min Ungdom, der jeg er kommen ifra, er passeret,
og endnu dagligen der sker uden nogen Modsigelse, ombeder