270 / 579
Usædelige Kvinder.
261
at ingen utugtige Huse blev holdte, men han skulde gøre
sit Bedste, at baade de, der holdt dem, og de, der søgte
derhen, kunde blive grebne og straffede efter Loven1).
Det var ikke blot den egentlige Utugt, som Lovens
Straf truede, men for enhver Overtrædelse af det sjette Bud
blev der ikke alene straffet med „Kirkens Disciplin” , men
ogsaa med Bøder. „Kirkens Disciplin“ var det aabenbare
Skriftemaal, ved hvilket den Skyldige maatte staa indenfor
Kirkedøren og i hele Menighedens Paahør modtage Præstens
Irettesættelse og bekende sin Synd.
Bøderne traf baade
Mænd og Kvinder. Den Kvinde, der havde født et uægte
Barn, maatte bøde 3 Rdl., medens Trolovede, der siden ind
gik Ægteskab, slap med 1 Rdl. 12 Sk. tilsammen.
Ilde
stillet var den Kvinde, der ikke kunde udrede sine Lejer-
maalsbøder, „formedelst Fattigdom, Nøgenhed, Sygdom og
Elendighed4, ti hun blev fængslet og pisket.
At mange
virkelig levede i Elendighed, ses af Regnskabet for 1664,
hvor en saadan Ulykkelig beskrives som „en nøgen Krøbling,
og blev for Guds Skyld indtagen af Gaden, der hun laa,
ellers at føde sit Barn under aaben Himmel“ .
Fra 1668 foregik den Forandring i Straffen, at slige
fattige Kvinder blev førte til Børnehuset, hvor de maatte
afsone deres Brøde med Arbejde, men da Børnehuset ikke
kunde tage mod alle af Mangel paa Plads, var der saaledes
en stor Mængde, som slap, ti medens der før 1668 sædvan
lig piskedes 30— 40 om Aaret, eller ialt i de seks Aar
1662— 67 194, kom der i de seksten Aar 1668— 84 (for
1671 er ingen Angivelse) i det hele kun 177 i Børnehuset.
Man maa heraf ikke lade sig forlede til at antage, at Mo
raliteten steg i disse Aar, men dels har Hensynet til Pladsen
vel gjort, at man har set igennem Fingre med, at mange
undveg, dels har Frygten for at komme der bevirket, at
Fostermordenes Tal tog til.
I 1668 berettes, at man det
Aar fandt fem nyfødte Børn dels paa Gaderne og i Tugthus
i) K. D. Y, 738; VI, 407, 460; VII, 10, 357.