281 / 579
272
Ophævelse af gamle Lavsskikke.
Mestere, der kunde bevise at have været Mestere andensteds,
var helt fritagne for Mesterstykke.
Det var ikke heller
længer fornødent for at blive Mester, at have rejst paa
Haandværket.
Ligesom Svendenes Frimandag eller andre
Drikkedage skulde være afskaffede, maatte Mestrene ingen
Sammenkomst holde uden Magistratens Tilladelse, og hvis
denne ansaa det for nødvendigt, skulde en eller flere af
dens Medlemmer være tilstede ved Mødet.
Da det hidtil
havde, været Magistraten til Besvær, at dens Medlemmer var
Lavenes Bisiddere, saa skulde herefter den ene ikke mere
end den anden være noget Lavs Patron eller Bisidder, men
Magistraten beordrede snart den ene snart den anden til at
paakende Lavenes Ærende.
Svendene maatte ikke holde
Kro eller Sammenkomst, men hver ankommende Svend
skulde melde sig hos Oldermanden og opgive sit Logis, at
Oldermanden om muligt kunde hjælpe ham til en Mester,
men en Svend maatte tage Tjeneste hos hvilken Mester, han
vilde, og enhver Mester maatte tage saa mange Svende, som
det lystede ham, men mindst én Dreng skulde han have,
der var født i Kongens Riger og Lande. Lavet maatte ikke
ved fælles Aftale sætte en viss Pris paa Arbejdet, men en
hver maatte sælge sine Varer og sit Arbejde for hvad han
kunde faa.
I de følgende Tider fik altsaa alle Lavene ny Lavs
artikler, idet nogle af de ældre Vedtægter ikke stemte
overens med nævnte Forordning, hvilke Artikler i vore Dage
har været til megen Fornøjelse for mange af de Foreninger,
der er traadte i Lavenes Sted, idet man har højtideligholdt
en Række 200aarige Jubilæer, hvis historiske Berettigelse
har været meget liden.
En Forordning af 6. Maj 1682 bestemte nærmere For
holdet mellem Mestere og Svende, navnlig Friheden for en
Svend til at tage Tjeneste hos hvilken Mester, han vilde, men
saaledes at enhver skulde tjene sin bestemte Tid ud og først
kunde forlade Tjenesten efter lovlig Opsigelse.