290 / 579
Snedkerlavets Ceremonier.
281
„Gott griisze euch Meister und Gesellen. Die von unser
loblichem Handwerck in Stralsund (eller hvorfra de komme)
entbieten euch Meister und Gesellen Grus, allergewohnliche
und wol her geworbene Privilegien wol bei zu behalten, die-
selbe nicht zu vermehren, und wer sich darnach nicht halt,
dasz derselbe dan nicht moge gelitten noch angenommen,
besondern Ambts halber ihrne fur einen Schehn zu halten,
nicht aus Pott, Glas und Kannen mit ihme zu drincken,
viel weniger Arbeit geben, ehe und bevor er ein lobliches
Amt hat zufrieden gestelt,
„med mangfoldige Ord mere, som de fattige Folk maa vel
studere og lære udenad, og hvo, som dette ikke véd eller
kan sige, de straksen mulkteres indbyrdes af dem og i andre
Maader efter eget Behag tribuleres, og derfor skal Mester
og Svend efter deres Vilje danse og straks underhaanden
gøre Løfte om det eller det, at I gør etc., saasom f. Ex.
ikke vil arbejde ringere eller give mere til Dagløn end den
Penge, de vedtager, gaa paa deres Mesters Arbejde, naar
dem lyster, og gaa af igen, naar behages, item holde fri
Mandage eller rejse slet (helt) bort, med tusendfold andre
Historier mere.
„Hvo som efter forskrevne Haandværks Hilsen ikke af
en Mester saaledes i Lavet o m s k u e s og efter „Vallen“
(Valget), tager Arbejde, den kaldes en S t r a a s n i d e r , som
er paa deres Haandværk en halv Skælm, og maa give Straf
og vil (maa) med sine Kammerater slaas ti Gange. Derfor,
dersom han den B e s c h i m p f i n g ej kan lide, hvorved man
gen ærlig Karl meget tribuleres og maa ej arbejde hos hvil
ken Mester, han vil, ej heller en Mester holde saa mange
Svende, som han kan skaffe Arbejde, men tvinges ofte til at
arbejde hos en Stakkel eller B r u d l e r 1), der intet selv véd
eller gider arbejde,
') Dette Ord forklares nærmere i en anden Skrivelse af Rasch,
der omtaler de 39 Mestere, der nedenfor nævnes som opsæt
sige, me<^ ^e Or(*> at de „er mest nogle gamle Bruddeler, der
mere føl£er Ølkanden end tager Vare paa deres Haandværk.w