Previous Page  292 / 579 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 292 / 579 Next Page
Page Background

Snedkermester Stenbuk.

283

ikke vilde betale deres Strafbøder, de da burde at være

Soldater." For denne Arrestation stævnede Præsidenten i

Borgretten NieW Simonsen, i hvis Hus de to Svende var

arresterede, Oldermanden „for voldelig Overlast og Indbry-

delse, hvor ingen Hul er, ej heller nogen Ind- eller Udgang“ ,

og fordi de havde lagt Beslag paa Vindueskarme, Rammer,

Skrin og andet, som de voldelig med sig tog. Ogsaa Sven­

denes Mestere stævnede Oldermanden for Arbejdets For­

sømmelse og Skades Lidelse. Uagtet de ikke var stævnede,

mødte dog for Raadstueretten den 23de Avgust Johan Stenbuk

og de andre to udnævnte Mestere. Først fandt Magistraten,

at man ingen Ret havde haft til at behandle Svendene som

Fuskere, ,,reprimerede Oldermandens Ubetænksomhed, og

Præsidenten (P. Resen) sagde til ham, at naar saadant her­

efter forefaldt, skulde de først søge Magistraten og angive deres

Auliggende hos dem, hvilke skulde hjælpe dem til Rette og

forskaffe enhver Ret, og dersom Magistraten da ikke blev

adlydt, da vilde de (Magistraten) selv konsulere med Politi­

mesteren om slige Haardnakkedes Straf og Exekution, og at

med Rette burde ingen Lav om sligt at søge Politimesteren

men give sig først an hos Magistraten, og hvis de da ej

kunde nyde deres Skæl, saa kunde de gaa til Politimesteren.

Hvortil Oldermanden svarede, at han havde ikke ladet dem

sætte, ej heller været hos Politimesteren, men Johan Sten­

buk og de to andre Mestere var gaaede til Politimesteren og

havde givet sine Svende an, og at Politimesteren efter deres

Angivende havde ladet dem sætte, og at han fik ogsaa at

forsvare det.“

„Hvorfor da Præsidenten reprimanderede de tre Mestere

og spurgte dem ad, hvor de kom til at gøre sligt, og sagde,

at ingen af de tre skulde nu denne Gang blive Oldermand,

eftersom de af Magistraten ansaas for urolige Hoveder og

for saadanne, som snarere skulde gøre Uenighed i Lavet end

holde det til Rolighed og Skik. Da svarede Johan Stenbuk

lydeligen, at dersom han ikke kunde faa Ret her, da vilde

han vel søge den paa højere Steder. Hvortil, der Præsidenten