293 / 579
Snedkermester Stenbuk.
svarede ham, at han skulde respektere Retten og vide, hvad
han sagde for sin Øvrighed, og at ingen med Skæl skulde
kunne sige, at Magistraten jo havde assisteret dem med
Retten i alle føjelige Maader, naar de det havde begæret,
og med flere Ord straffede (dadlede) Johan Stenbuks Trod
sighed, da kastede han med sin Nakke og sagde end yder
mere: „Nej, nej, vi agter at gaa den rette Vej, vi har intet
for Eder at gøre, I Herrer, “ hvorpaa Præsidenten sagde, at
Johan Stenbuk straks skulde føres hen til Stadens Arrest
hus, hvorpaa Johan Stenbuk atter igen svarede med en
leendes Mine: „Betænker Eder vel, hvad I gør,“ hvorpaa
Præsidenten straks tilligemed den samtlige Magistrats Kon
sens befol, at der skulde kaldes paa Slutterkonen, og at han
med hende skulde gaa i Arresthuset, og der Johan Stenbuk
saa maatte gaa i Arresthuset med Slutterkonen og kom fra
Retten ned til Døren, hvor da Politimesterens Tjener stod,
blev han endda staaende lidt ved Døren og saa paa Politi
mesterens Tjener, men han tog sig ham ganske intet an.“
Den 30. Avgust oplæstes for Raadstueretten en Stævning
til den arresterede Johan Stenbuk, og denne lod oplæse sit
Indlæg i samme Sag. Da dette Indlæg imidlertid ikke synes
at have berørt Sagens Kærne, nemlig Misfornøjelsen med
den kgl. Lavsforordning, var Magistraten tilbøjelig til lem
fældig Fremfærd, og man ser navnlig her som saa ofte Peder
Resens milde og forsonlige Sindelag. Det hedder nemlig i
Protokollen: „Da Præsidenten hørte og fornam, at Stenbuk
derudi (i sit Indlæg) sigtede og angreb hans Person alene,
stod han op fra sit Sæde og stod ud for Retten; ikke desto
mindre begærede dog Præsidenten af Magistraten, at han
maatte entlediges fra sin Arrest, og tilbød ham, at dersom
han vilde endnu bede Magistraten om Forladelse for den
Trodsighed, han forleden for Retten havde bevist, vilde han
da gærne lade Sagen falde, hvilket den hele Magistrat udi
højeste Maader tilraadede Johan Stenbuk, at han skulde gøre,