308 / 579
Smædeskrifter.
299
og Bisidderne udi hvert Lav, at de baade selv anvender al
muligste Flid til at efterforske saavel som ved andre lader
flitteligen inkvirere og eftersøge, hvem til saadanne ukriste
lige Paafund og Calumnier kan have været Optænkere, Be
gyndere og Udspring, og hvis nogen kunde befindes skyldig,
da dem straks for os at give tilkende, paa det de skyldige,
enhver ved sit Forum, kunde efter Fortjeneste og andre til
Afskræk tilbørligen straffes og de uskyldige fra al Mistanke
blive befrit“ ') .
En saadan Smædeskriver fra Kristian V’s Tid er nok
som bekendt i Præsten Jakob Worm, der maatte ende sit Liv
i Tranqvebar. Saadan Skrivemaade greb efterhaanden saaledes
om sig, at ogsaa private Folk kunde blive Genstand herfor.
I Byfogedregnskabet 1687 omtales, at Morten Randrup var
tilfunden til at bøde 3 Gange 40 Mark Sølv „for ærerørige
Ord, han ved Pasqvil imod Hans Jørgensen øvet har“ , men
at han var frikendt ved en Bytingsdom af 17. Feb. 1687.
Yærre gik det til, naar, som Politimesteren 1688 kla
ger over, „en Del fortrædelige og udædiske Mennesker sig
understander om adskillige ærlige og uberygtede Godtfolk
ærerørige Skandskrifter og løgnagtige Pasqviller at digte og
dem paa publiqve Steder her i Byen at have ladet opslaa
saa og hemmeligen i Folks Huse indkaste og ellers udi
Drikkehuse og andensteds at divulgere, ikkun at sætte ærlige
Hustruer og Møer en Skandplet paa og dem deres ærlige
Navn og Rygte at bestjæle.“ Politimesteren fik derfor 2. Juni
Befaling om at lade opslaa Plakater, hvori Folk advaredes
herimod, ligesom de, der kendte de skyldige og ikke angav
dem, skulde være samme Straf underkastede som disse. I
Politimesterens Instrux 1691 *) hedder det ogsaa: „Dersom
hara nogen Skandskrift eller andet forekommer, som til
Godtfolk at beskæmme eller deres Ære og Lempe at for
klejne kan vorde udspredt eller paafundet, skal han al mulig
*) R. ])_ yxl, 232, med Indlæg, 358.