313 / 579
304
Ringridning.
tjener Jakob Petersen, de andre Damer af Junkere. Derefter
red Kongen og de fyrstelige Herrer.
Da Hertugen af Got-
torp, Kongens Svigersøn, 1668 var her i Besøg, morede man
sig i Juli ogsaa med Ringrenden *).
Kristian V havde megen Interesse for legemlige Lirætter.
Saaledes beretter en svensk Gesandt 1685, at Kongen en
Dag havde tilbragt Formiddagen i Stalden med Ridning og
straks efter Maaltidet „exercerede sig med Ringrenden og
Turnering, havende med sig alene Gyldenløve, Reveutlov og
Knuth saa og Trompeterne, der blæste op ved hvert Løb“ 2),
A f Jens Sten Sehesteds Di g t 3) ser man, hvorledes det var
tilladt for Tilskuere at være tilstede paa Slottets Ridebane,
hvor der ogsaa maa have været Skydebane:
Tit maa ieg med Forundring se,
hvor Kongen Hesten vender,
mit Hjærte stikker i at le,
naar han til Ringen render.
Tit maa den cirkeltrinde Plet
et Mesterskud annamme,
ti Kongen skyder vist og ret,
hau véd sit Maal at ramme.
Paa Ridebanen véd enhver
den kaade Hest at ride,
naar den ej gør, som de begær,
staar Sporen i hans Side.
Den ene sætter Fod for Fod,
den anden traver stærker,
den tredie løfter sig af Mod,
som man paa Tøjlen mærker,
den fjerde tamler uden Tvang,
den femte slaar og stryger,
det Sand og Grus saa mangen Gang
om Folkets Øren ryger,
ret bøjlefast med fravendt Hæl
beholder hver sit Sæde,
som gennem Livet stod en Pæl,
det er sin Hest at klæde.
x) Beckers Saml. I 300, II 21, 232, 449. 2) Danske Saml. 2. R. V. 154.
8) Kjøbenhavns mistrøstige og villige Fangers ynkelige Klage.