![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0374.jpg)
3 66
Arvehyldingen 1660.
Kirke. Ved denne Lejlighed knælede Bønderne ikke paa
Skamler, men paa det bare Gulv, og der blev ikke som
forrige Gang tilladt Haandkys eller givet Haand, men enhver
gjorde sin Reverens. Der blev ej heller holdt Taffel bag
efter. En stærk Borgervagt beklædte de vigtigste Poster og
paa Slotspladsen var der opstillet Soldater forat holde
Mængden ude.
Stænderforsamlingen endte 4. December,
Efter den Tid blev Regeringen ledet af Kollegier, hvilket er
Grundlaget for de nuværende Ministerier.*)
Det Tryk, der hvilede paa Sindene i den nærmest
følgende Tid, er foran omtalt, ligesom der (S. 297—98)
er berørt de uhyggelige Begivenheder med Kaj Lykke og
Kristianshavns Magistrat.
Korfits Ulfeldts Forræderi fremkaldte de vildeste Rygter,
f. E. at han havde sendt Mordbrændere til Byen forat stikke
Slottet i Brand og snigmyrde Kongen.2) Vi vil her kun
berøre, at hans Hustru Leonora Kristine, der ansaas for
hans Medvider, 8. Avgust 1663 førtes fangen til Blaataarn
ogat hans eftergjorte Billede 18. Nov. derefter blev henrettet
paa den indre Slotsplads, Legemet blev lagt paa Stejle,
Haanden naglet paa Raadhuset og Hovedet opsat paa en
*) A f Vigtighed for Ilistoriea om Enevældets Indførelse er en
Række Dagbøger, der findes opregnede i Danske Saml. 2. R.,
H , 90— 92 og er sammenarbejdede af LaDgebek i „Udkast til
Souverainitets Historien14, aftrykt i Sorø Akademis Skole
program 1881— 84. Den egenlige Kærne i denne eller Spørgs-
maalet, om det var de borgerlige Stænders Mening at give
Kongen absolut Enevælde, eller om Kongen kun fik denne
ved Intriger og Rænker efter en forud lagt Plan, har i den
nyere Tid givet Anledning til interessante Afhandlinger af
C hr. Br u u n i Hist. Tidskr,, 5. R., L , 1881 og „Enevældens
Indførelse i Danmark og Kongelovens Tilblivelse44, 1887, og
af J. F r i d e r i c i a „Frederik III og Enevældens Indførelse1 i
Hist. Tidskr., 5. R., VI. De i sidstnævnte Skrifter fremdragne
ny Oplysninger giver et nyt Syn paa meget, men ovenfor
har man alene kunnet fremsætte en kort Udsigt over de rent
ydre Begivenheder. 2) Beckers Saml. II, 289.