371 / 579
362
Stænderforsamlingen 1660.
og i det samme pegede paa Blaataarn med det Spørgsmaal
til Hans Nansen, om han kendte det.
Men H. Nansen
pegede paa Yor Frue Kirketaarn og spurgte, om Krag vidste,
hvad der hang deri, idet han hentydede til Stormklokkei^
der i kort Tid vilde kunne samle hele Borgerskabet, og der
med skiltes de.
Den 10. Okt. gik de to borgerlige Stænder parvis i en
lang Række fra det isl. Kompagni til Raadstuen foran
Slottet, hvor Hans Svane fremførte Forslaget om Arve-
regeringen.
De tilstedeværende Rigsraader forlangte Ud
sættelse til om Eftermiddagen, men sendte siden Bud, at de
kun vilde tage imod nogle faa Deputerede, hvortil de alle
svarede, at de havde underskrevet tilhobe og derfor vilde
følges ad.
I Raadstuen vilde man kun lade nogle faa
komme ind, men hele Skaren trængte sig ind med Magt
og der faldt den Dag forbitrede Ord fra begge Sider.
Borgerstanden begærede Adelens Svar inden 24 Timer.
Niels Trolle, Fader til den Korfits Trolle, der nogle Dage i
Forvejen var kommen tilkort i sin Strid med Søren Ravn,
bebrejdede Borgerne, at de gik med Værge ved Siden, hvor
de kun burde bære en Alen, hvortil en Borgmester svarede,
at deres Privilegier havde de fortjent; „den Tid 1 gode
Herrer eder bag Kakkelovnen forvarede, da maatte vi Dag
og Nat staa paa Volden og forsvare vore Poster“ . Da Rigs
raadet vægrede sig ved at tage nogen Beslutning, gik de to
borgerlige Stænders Deputerede lige op paa Slottet og tilbød
Kongen Arveregeringen. Samme Aften fordobledes Vagterne,
Ordre udgik til Borgerskabet otn at være beredt, naar Storm
klokken lød, og ingen Adelspersoner fik Tilladelse til at for
lade B-yen. Dagen efter Kl. 9 blev Portene lukkede for
enhver og alle Fartøjer lagdes ud paa Strømmen. Disse
Foranstaltninger fremkaldte en stor Skræk hos Menig
mand, mange lukkede Vinduer og Døre og næsten ingen
turde vise sig paa Gaden, hvilket dog blev afhjulpet ved, at
Kongen befalede F. Thuresen ved offentlige Trommeslag at