368 / 579
Stænderforsamlingen 1660.
359
Stænder, Adelen, Gejstligheden og Borgerstanden1), holdt
hver Møde for sig, Adelen i Holmens Kirke, hvor den var
i Nærheden af Rigsraadet i Raadstuen foran Slottet, der
stod paa Slotspladsen i Nærheden af Holmensbro; under
tiden samledes Adelen ogsaa i det islandske Kompagnihus
ogsaa paa Slotspladsen, men paa den anden Side af Højbro.
Gejstligheden holdt Møde i Helligaands Kirke, undertiden i
Konventhuset, en Udbygning til Yor Frue Kirke, og Borger
standen i Bryggernes Lavshus paa Hjørnet af Klosterstræde og
Skindergade. Naar alle Stænderne forhandlede i Fællesskab,
mødtes de i det isl. Kompagnihus eller Bryggernes Lavshus.
10.
Sept. 1660 gik Gejstlighedens og Borgerstandens
Deputerede parvis, en gejstlig og en borgerlig sammen, sora
det oftere skede, frå det isl. Kompagnihus i Procession, og
noget efter kom Adelstanden fra Holmens Kirke til Slottet,
hvor Rigens Hovmester Joakim Gersdorf aabnede Mødet i
Kongens Nærværelse.
Under Møderne ophidsedes Stemningen i høj Grad mod
Adelen, der vægrede sig ved at deltage i de Paalæg, der
var nødvendige forat bringe det ødelagte Land paa Fode, og
sora stadig talte om Adelens Frihed i Modsætning til de
andre Stænder. Otto Krags Udtalelse, at ingen havde Privi
legier uden Rigsraadet, Adelen og Kjøbenhavn, forbitrede de
borgerlige, og da han engang spurgte nogle Deputerede om,
hvad de bildte sig ind, om der ikke var Forskel paa en
Herremand og en Bonde, svarede den kjøbenhavnske Borg
mester Kristoffer Hansen: „Vi er ikke eders Drenge, at I
har Behov at snurre os saa over“ . Rigsraadet lod ogsaa
Kjøbenhavnerne høre, at deres Privilegier kun var S Aar
gamle, medens Adelens var 300 Aar.
Borgmester Hans
Nansen talte derimod vægtige Ord om Fædrelandets Frelse
og hvor egennyttigt det var, naar hver Stand alene tænkte
x) For Kjøbenhavn mødte Borgmestrene Hans Nansen og Kri
stoffer Hansen og paa de 32 Mænds Yegne Hans Pedersen
Klein og Frederik Thuresen.