365 / 579
3 56
Jøder.
men endog rejste uhindret omkring og gav andre Jøder Lej
lighed til at indsnige sig og strippe Landene igennem. Hvis
det ikke kunde tilstedes dem at beholde deres Begravelses
plads udenfor Nørreport, kunde der udvises dem en anden
paa Amager, da de jo skulde bo paa Kristianshavn, eller
ved Pesthuset, og der kunde de bygge en Synagoge. De
burde ikke have kristne Tjenestefolk af Kvindekønnet, og
deres Svende og Drenge burde ikke være i deres Huse om
Natten. Det skulde forbydes Kristne at huse Jøder, og de
burde ikke være ude af deres Huse om Somren efter Kl. 9
og om Yintren efter 7; om Lørdagen skulde de helst holde
sig helt hjemme. De skulde holde de samme Dage hellige
som de Kristne, idet de da ikke maatte arbejde, men det skulde
ikke være forment, men snarere pligtigt, dersom nogen af Pro
fessorerne fik i Sinde og havde Lyst til at konferere med
en og anden om deres Omvendelse, at de da mødte hos
denne. Hvis en Jøde besov nogen Kristen eller lod sig finde
i berygtede Huse, skulde han have sin Boslod forbrudt og
anden Gang straffes paa Livet.
Ingen Jødes Yidnesbyrd
mod en Kristen burde staa til fuld Troende og skulde
aldeles intet gælde i Æres og Livs Sager uden imellem dem
selv indbyrdes.
Som Politimesteren mente, saaledes var sikkert det
almindelige Ønske, men Regeringen havde en friere Opfattelse.
Hvad Menigmand tiltrode Jøderne, ses af en Retssag 1699.
Den ovennævnte Mejr Goldschmidt, der vistnok var en
vel anset Mand og som havde faaet Lov til at høre under
Borgrettens Jurisdiktion, meldte en Dag til Byfogden, at der
var kommet en fattig Kvinde ind i hans Hus og havde
spurgt, om her ikke bode en rig Jøde, da hun havde et
Barn at sælge, ti en gammel Kvinde havde sagt, at Jøderne
brugte Blodet af Børn. Hun forklarede, at hun intet havde
at ernære sig og sit Barn med, og da hun paa Gaden havde
truffet en gammel Kvinde, til hvem hun beklagede sig, havde
denne sagt: „Giv eder tilfreds og gaa til Jøderne, Bpørg kun