362 / 579
Jøder.
353
indtil videre, paa det hun ikke ellers skulde af nogen Jesuit
eller andre blive bortpraktiseret" .*)
Da Katholiker ikke kunde have Borgerskab, fandtes de
formodenlig mest blandt de lavere Klasser og de hvervede
Soldater. Undtagelsesvis fik Claudi Bruno af den katholske
Tro 1690 Delagtighed i de andre Silke- og Fløjeisvæveres
Privilegier2); derimod blev Borgerskabet opsagt 1681 for en
Kræmmer Henrik Struve, og Kræmmerne turde ikke optage
ham i deres Lav, men tilbød ham som en anden Fremmed
et Kontor i deres Kompagnis Gaard, at han derfra kunde
forhandle sine Yarer paa Torvedagene.3)
De portugisiske J ø d e r havde allerede 1657 faaet Til
ladelse til at opholde sig i Landet og drive Handel og
Vandel, og af dem havde flere Familier taget Ophold, der
ikke alene var taalte, men ogsaa ansete og beskyttede af
Kongerne, hvem de ofte ydede Bistand med Pengeomsæt-
ninger. 8. Marts 1678 fik Magistraten Befaling om „at I
alle Jøder, som sig nu her befinde og ikke med vores Gelejds-
breve ere benaadede, lader tilsige inden 8 Dages Tid sig
herfra at begive under Straf, som vedbør“ . Ligeledes ud
kom en Forordning 16. April 1681, der forbød Jøder at
opholde sig i Kongens Riger og Lande, med mindre de
havde særligt kgl. Pas, men da denne Bestemmelse for
tolkedes som ogsaa sigtende til de portugisiske Jøder, fik
disse efter Ansøgning af Diego Teixera de Matos udvirket et
særdeles smigrende kgl. Reskript af 30. Juli 1684, at de
portugisiske Jøder som hidtil skulde beholde deres Privilegier,
ikke alene i Henseende til en Del af dem, som stod i
Tjeneste hos andre Potentater og betjente anselige Bestillinger,
men ogsaa for deres eget skikkelige Forhold i andre Maader.
x) Geh. Ark. Aflev. fra Just. Miu. Skab
14, 320.
Politimesterens
Beretning indeholder adskillige andre Exempler. 2) K. D.
VII, 315.
3) Silke-, Ulden- og Lærredskræmmerlavet,
1651—
1861,
S.
38.
2
6