359 / 579
350
Romersk-Katholske.
deres Henrettelse, „hvorved baade de udi deres Vildfarelse
bortdø og andre enfoldige overværende forføres1' *).
1690 skriver den svenske Gesandt, at de Katholske
faar mere og mere Indpas og der gøres her ingen Indsigelse
imod, at en Luthersk gifter sig med en Katholsk, og det i
fornemme og hæderlige Huse; man hører ogsaa, hvorledes
en og anden af de enfoldige bliver forledt til Affald og ikke
tiltales nogen derfor2). Regeringen viste sig ogsaa mild ved
Forseelser, som naar
4
Personers Bøder betydelig blev ned
satte, fordi de havde ladet deres Børn døbe af en katholsk
Præst3).
Biskop Bornem an indberettede
27.
April 1699 til
Kongen:
„Her gaar et stærkt Rygte udi Staden, hvorledes de
katholske Præster eller Jesuiter skal indsnige sig her og
der iblandt Menighederne og døbe fattige Folks, besynderlig
Soldatesqvens Børn, saavel som forrette andre præstelige
Funktioner, og det under den Prætext, at de gør det af en
kristelig Kjærlighed, og begærer slet intet derfor. Item
siges der at være en besynderlig Jesuit eller Pater iblandt
andre, som den afrejste polske Gesandt skal have ladet efter
sig her i Staden, der nu har ingen Tjeneste, hvilken skal
omløbe meget blandt Indbyggerne og saa sin Klinte her og
der. Item siges den franske Ambassadørs Præst at lokke
fattige Folk og Børn til deres Menighed ved Gaver og Al
misse, ja bortsende adskillige Børn herfra under Foregivende,
at der er en luthersk Kirke til Rom, hvor unge Børn for
intet opfødes og oplæres paa bedste Maader. Item siges der
paa adskillige Steder at udspredes katholske Kathekismi,
som uden Tvivl nedre ved sal. Kammertjener Weibergs Huse4)
er fornummet.
Item siges adskillige baade af Byens Ind
byggere saa vel som HoffetB Lakajer og Tjenere at indgaa
*) K. D. VII. 232. a) D. Sml. 2. R.
V,
312. 3) K. D. VII, 428.
4) Paa Slotsholmen ved Højbro.