355 / 579
3 46
Calvinister.
Den ny Menighed fik allerade det første Aar adskillige
Ubehageligheder.
Præsten ved den hollandske lutherske
Kirke klagede over, at en af hans Sognebørn havde ladet
sin Hustru gaa til Alters hos de Reformerte; paa andre
Steder blev der anket over, at Præsterne havde døbt lutherske
Børn og viet Lutheranere, hvilket alt fremkaldte et kgl.
Reskript af 6. Sept. 1690, hvori der bebrejdedes dem, at
de havde misbrugt den kgl. Naade.
Det paalagdes derfor
herefter de Reformerte, at de skulde tage Borgerskab og
aflægge Troskabsed, højtideligholde de kirkelige Festdage, som
var paabudte i Danmark, og maatte ikke holde særlige Fest
dage; Gudstjenesten skulde holdes paa samme Tid som i de
andre Kirker, men de maatte ikke have nogen Klokke til at
ringe Menigheden sammen. Ved blandede Ægteskaber skulde
Vielsen foretages af en lutheransk Præst og Børnene opdra
ges i sidstnævnte Tro. Deres Tvistigheder maatte de ikke
afgøre selv, men Kongen beskikkede 2 Deputerede, der
kunde paase, at Kongens Højhed ikke blev krænket.
Den engelske Minister gjorde forgæves Forestilling herimod,
men ogsaa efter -dette Reskripts Udstædelse var de reformerte
Præster uforsigtige.
Præsten i Gentofte klagede over, at
den Calvinske Præst døbte Børn paa Jægersborg, hvilket
havde fremkaldt Anfægtelser hos Bønderne.
Faren drev
imidlertid over ved Dronningens Beskyttelse1).
Man maa ikke tro, at denne Indvandring af franske
Reformerte var betydelig.
1682 var her 67 Familier med
116 Personer, ved 1694 215 Individer, al hvilke 36 var
Officerer, og Mourier opgiver, at Menigheden aldrig har
haft over 300 Individer af alle Aldere og Køn. Den tydske
Menigheds Størrelse opgives ikke, men naar man efterser
Kontorchef M. Rubins Lister over Døbte2), findes det, at
1) Kirkehist. Sml. 8. R. III, 161— 64. D. Sml. 2. R. IV, 207—08.
V, 319. Instrux for de deputerede af 11.
Okt.
1690 i Geh.
Ark. Reg. 30. Kirker, 2, 3 med flere Dok. om samme Sag.
2) Hist. Tidsskr. 5. R. III, 521.