353 / 579
3 4 4
Calvinister.
sandt), men det blev dog betydet den hollandske Gesandt,
at man vilde se igennem Fingre med Gudstjenesten i hans
Hus, da der ved Forbudet især var taget Sigte paa Katho-
likkerne. Der var altsaa dog 1676 et hollandsk Gesandt-
skabskapel. der forblev i Kraft til 1799 *),
1683 begyndte i Frankrig Forfølgelserne imod de Eefor-
merte, hvilket allerede dette og følgende Aar bevægede
mange til Udvandring, men især efter det Nanteske Edikts
Ophævelse blev mangfoldige Mennesker nødsagede til at for
lade deres Fædreland. A f saadanne kom ikke faa til Kjø-
benhavn, men da der ingen Beskyttelse var for dem, tog
ikke faa af dem til Brandenborg, hvis Regering forstod at
holde disse vinBkibelige Folk til sit Land.
Det er foran omtalt, hvorledes Regeringen søgte at ind
kalde Fremmede til Fremme af Manufakturerne, men dette
blev for en stor Del frugtesløst, da Gejstligheden stadig
fraraadede at give de Fremmede fri Religionsøvelse; hertil kom
politiske Grunde, fordi man mente, at forskellige Religious-
øvelser vilde fremkalde Splidagtighed i Folket og fordi de
Reformerte antoges for at have Tilbøjelighed for republikansk
Forfatning. Imidlertid virkedo Dronningen for sine betrængte
Trosfæller; det fortælles, at hun gik ind paa at modtage
(r '
Kongens uægte Børn med Grevinde Meth paa den Betingelse,
at Kongen tillod de Reformerte fri Religionsøvelse, hvilket
skede ved Reskripter af 3. Jan. og 11. April 1685.
Allerede 2. Jan. 1685 havde Kongen tilskrevet Over-
rentemester Brandt, at da der i England, Holland og
Hamborg fandtes adskillige Reformerte, der var sindede at
nedsætte sig i Kongens Riger, skulde han ved Kongens
Faktorer lade dem vide, at dersom der var nogle, som havde
Kapital eller var gode Haandværkere i Silke- og Ulden
manufakturer og havde Lyst til at begive sig til Kjøbenhavn,
J) Beckers Sml. II. 388. Danske Saml. 2. R. III, 65— 66,69,89
— 90. Dansk Minerva 1816, III, 54.