357 / 579
3 48
Romersk-Katholske.
lutherske Lære, ikke gjordes Propaganda, at Munkeklæder
ikke maatte bæres, at Magistraten havde Tilsyn med Ægte-
skabsforbindelser og at Katholiker som andre Indbyggere
skulde yde Afgifter til Præster, Skoler og Kirker, men
„Fundamentet til benævnte Frihed bør være fremmede Religio
ners Tolerance til Kommerciernes F lor“ .
26. Sept. 1671 gav Kongen altsaa Terlon Tilladelse til
at bygge et Hotel med en Kirke eller et Kapel1).
Det var nu rigtignok uheldigt, at en af Terlons Jesuiter-
patre udgav et Skrift, der vakte saa megen Forargelse, at
Regeringen forlangte, at det skulde brændes, fordi Forfatteren
udtalte, at Nadveren, som den blev nydt af Lutheranerne,
ikke var den rette Nadver, da hverken Biskopper eller Kon
ger kunde udnævne Præster.
Det blev nu forbudt at indføre
tydske Bøger, der handlede om afvigende Tro, og det blev
ikke til noget med det paatænkte Kapel.
Den Imødekommen, som Regeringen havde vist mod
Katholikerne, hvilken ogsaa var indbefattet i Kommerce-
kollegiets Forslag om , at alle fremmede Handlende frit
maatte udøve deres Religion, fremkaldte voldsom Modstand,
og Biskop Johan Vandal bebrejdede Kongen, at ban hørte
efter, hvad halve eller hele Atheister sagde, hvorved væsenlig
sigtedes til Griffenfeldt, der endnu i højere Grad fremkaldte
en berettiget Opposition ved sine Forhandlinger om Prins
Jørgens Valg til Konge i Polen og deraf følgende Overgang
til Katholicismen. Den store Videnskabsmand Niels Stensen,
født i Kjøbenhavn, hvem Griffenfeldt 1672 havde ansat som
Lærer i Anatomi ved Universitetet, uagtet han i Udlandet
havde forladt sine Fædres Tro, forlod atter Fædrelandet
efter to Aars Forløb paa Grund af den store Uvilje, som
vistes mod Katholikerne2).
Efter Griffenfeldts Fald 11. Marts 1676 udstædtes der
endog Forbud mod, at andre end Gesandternes egen Hus*) D. Saml. 2. R. V I, 369— 75. 2) A. D. Jørgensen£ Niels Sten-
seu S. 177— 87.