356 / 579
Romersk-Katholske.
347
Gennemsnittet for begge Menigheder i Aarene 1687— 1701
giver 21 aarlig, hvilket giver en Befolkning af 6— 700 Per
soner; det ses, at dette Tal endog bliver mindre ind i det
18de Aarh., saa vi ikke kan anslaa de tydske Reformerte til
mere end 400 Personer.
De franske Reformerte tilhørte alle Stænder: Adelsmænd,
Officerer, Købmænd, Kunstnere, Yidenskabsmænd, Fabrikan
ter og Haandværkere, men af de o p r i n d e l i g indvandrede
Familier findes kun 3 tilbage, nemlig Larpent, Fontenay og
Mazar de la Garde, hvilke i Begyndelsen af dette Aarhundrede
endnu hørte til Menigheden, medens de andre da enten var
uddøde eller gaaede over til Luthers Lære1).
Uagtet r o m e r s k k a t h o l s k Gu d s t j e n e s t e var for
budt, havde man dog ikke kunnet undgaa, at saadan blev
holdt i de fremmede Gesandters Huse. Saaledes søgte Katho-
likerne i Frederik III’s Tid først til den spanske, siden til
den kejserlige og derefter til den franske Gesandt. Da den
danske Legationspræst i Wien 1663 blev udvist, maatte det
kejserlige Gesandtskabs Præst ogsaa forlade Kjøbenhavn2).
1671 søgte den franske Ambassadør Terlon om Tilla-
ladelse til at opføre et katholsk Kapel, hvilken Sag for
handledes i Statsraadet, hvor Meningerne var delte, idet
mange mente, at forskellige Religioner i et Land vilde frem
kalde Uroligheder. Den Mening vandt dog Sejr, at Terlons
Ønske kunde opfyldes paa Betingelse af, at der ikke holdtes
offentlige Processioner, ikke blev talt eller skrevet imod den
Fortegnelse over de indvandrede Familier i Dansk Minerva
1816, III, 68— 70. Hovedkilden til Oplysning om den refor
merte Menighed er Mouriers Afhandling om Charlotte Amalie
i Dansk Minerva 1816, II— III og Kirkehist. Saml. 3. R., III,
144— 69. 2) Beckers Sml. II, 5, 288. Dengang bode den
kejserlige Gesandt i sin egen Gaard, nuv. Nr. 22 paa Øster
gade. 1682 bode han i Jørgen Bjelkes Gaard paa Kjøb-
magergade, nuv. Nr. 42; den spanske Resident bode sidst
nævnte Aar paa Vestergade i Raadmand Bartholomæus’s Gaard,
nuv. Nr. 2.