351 / 579
342
Gudsbespottelse.
den af Biskop Svane forfattede Takkebøn for Stormen
11. Febr., hvori Kongen var kaldt Herrens Salvede,
til offentlig at udtale sig imod at give jordiske Konger
Prædikater, der kun tilkom Kristus alene, ligesom han paa
stod, at det var Kristne forbudt at udøve verdslig Øvrig-
hedsmagt. Han blev derfor tiltalt og dømt i Kongens Naade
og Unaade og han blev landsforvist, hvorpaa han drog til
Holland og døde i Lybek 1715.
Han havde en Broder Kristian Kønechen, der beskrives
af en, der saa ham i Aarene 1686— 87 „som et stort, stærkt
kødfuldt Me n n e s k e d e r „gik og togrede ligesom ikke rigtig
i Hovedet, som han heller ikke var; dog gjorde han ingen
noget ondt, gik med et stort, tykt Spanskrør med en Ben
knap paa i Haanden, truede og skændtes, hvor han gik,
ligesom han havde nogen at tale med eller som han saa en
malum Genium (ond Aand), som fulgte ham, hvilken han
undertiden snakkede vel med, undertiden skændtes og skæl-
dede ham, sigende: Yrænger du Mund? Griner du ad
mig? og slog derpaa med Kæppen løs til det Sted, hvor
han sagde, at han stod.
Gik saaledes ofte hele Timer,
endog under Gudstjenestens Forretning, i Vor Frue Kirke
neden under Taarnet frem og tilbage imellem Gyldenløves
og Grevinde Samsøs Begravelser, og fordi man var saa vant
til ham, lod enhver ham gaa, og ingen kerede sig efter
ham«1).
Raaheden iblandt Soldaterne giver sig tilkende i føl
gende gudsbespottelige Handlinger.
„28. Marts 1690 stod en Korporal af det kurlandske
Regiment, hvilken H. kgl. M. med Livet havde benaadet,
udi den tydske S. Peders Kirke offentlig Skrifte. Aarsagen
var denne, at bemeldte Korporal, som er født udi Danzig,
sig til den onde Aand med sit eget Blod havde forskrevet
og desforuden ham de Børn, som han avlede, tilsagt har.
Ny kirkehist. Saml. III, 225— 61.