347 / 579
3 3 8
Prædikener.
V.
Religiøse Forhold. Fremmede Religionsbekendere.
Om Borgernes religiøse Liv er det vanskeligt at give
nogen Underretning. At alle aabenlyst bekendte sig til den
rene uforfalskede lutherske Lære, at Søndagen højtidelig
holdtes ved Kirkegang, at den fornemste Læsning bestod i
Andagtsbøger, det véd vi, men om Vanekristendom eller et
virkeligt Liv i Gud var det overvejende, kan vi ikke ran
sage; den Masse Andagtsbøger, der blev udgivne, maa dog
tyde paa almindelig Trang.
De pikante Titler, som mange af disse havde, tyder
imidlertid paa en Tilbøjelighed til at tage det hellige humori
stisk, ti det er ikke Enfoldighed alene, der fremkalder Titler
som: Himmelvej, hvorledes et Barn udi 24 Timer lære kan
at undgaa Helvede og indgaa i Himmelen, 1690; C. P.
Hersløf, Tretten aandelige Politiforordninger, 1686; V. N.
Holstebro, Catechismi Postebud eller Brevdrager, 1682;
L. Sommer, Aandelig Frokost, 1671; Sjælens Apothek 1699;
J. L. Aaskov, Catechismi Børns aaadelig Mælk og Tygge
mad, 1679; K. S. Bang, Den søde og velsmagende Catechismi
Brystmælk, 1681, osv.
De Prædikensamlinger, der er bevarede, viser, at Guds
Ord forkyndtes paa en Maade, der ikke vilde opbygge os.
Nogle Prædikener var polemiske »g bestod i de heftigste
Udfald mod Vranglærere, Kalvinister og Katholiker, andre
bestod af en Sammenhobning af Skriftsteder med lærde
Fortolkninger, eller var opfyldte med Citater af græske og
romerske Forfattere, ofte i Originalsproget, atter andre var
fulde af uventede og søgte Udtryk og Vendinger med Sam
menstilling af Tanker og Billeder, der indbyrdes kua var i
fjern Forbindelse.
„D og“ , siger C. Rosenberg, „maa det fastholdes, at meget,
som nu støder, dengang tvært imod fremmede Prædikenens
opbyggelige Virkning. Det laa i Tidens Aandstilstand, at