345 / 579
336
Gyldenlund.
tilforhandlet sig den af den forrige kgl. Kammertjener Jakob
Petersen.
Kongen stadfæstede ogsaa Gyldenløve alle de Privilegier,
som Frederik III havde lagt til Stedet, og som det hid til
Dags nydt havde, „men endog udi Henseende til adskillige
store Omkostninger, som han til dets Indrettelse med Byg
ning, Grøfter, Damme og Lystgange hidindtil gjort har og
herefter agter at lade gøre, skøder til merbemeldte Hr. Ulrik
Frederik Gyldenløve og hans Arvinger samme Sted med al
dets tilliggende Grund, Skov og Mark samt Fægang saavel-
som Fiskeri i fersk og salt Yand, med Drift og anden Her
lighed ved hvad Navn det er eller nævnes kan, saavidt den
opkastede Grøft sig nu strækker indtil Stranden, som er
udi Længden 305 Roder eller 1830 Alen og udi Bredden
200 Roder eller 1200 Alen“ 1). Dette Maal giver 156 Tdr.
Land og svarer til Charlottenlunds nuværende Udstrækning,
Det er bekendt nok, at Ejendommen efter Gyldenløve fik
Navnet Gyldenlund, og det ses, at det er ham, der har ind
rettet de første Forlystelsessteder her, der formodenlig er
vedblevne, efter at Kongen 1683 havde købt Gyldenlund af
ham. Men det er vel næppe sandsynligt, at alle de Herlig
heder, som Jakob Petersen havde i Sinde at indrette her,
nogensinde kom til Fuldførelse.
1677
nævnes i Kæmnerregnskabet Johan Sørensen,
i Dyrehaven, som Ejer af en Gaard paa Kongens Nytorv,
hvoraf det altsaa ses, at der var et Traktørsted i Gylden
lund allerede i dette Aar.
I 1684 holdt Kongen en stor Fest her. I et Brev fra
Rentemester P. Brandt til Oberst Lavrids Munk hedder
det: „Til den Maskerades Fornødenhed udi Gyldenlund, som
Hs. kgl. Majestæt der holdt den 26. September, har jeg
ladet begære af velb. Oberst Munk 100 smaa Skibsløgter,
som til dito Gyldenlund er blevne brugte langs Vejen op til
*) Sæl. Registre XXVIII, 631—32. 2) Om Jakob Petersen se
Beckers Saml. paa forskellige Steder, ogsaa Statskollegiets
Dokumenter 24. Maj 1669.