340 / 579
Det danske Kompagni. Fægtning.
331
forblev længe i Brug; saaledes havde en Søkadet i 1715
igennem Plankeværket skudt en Borger med en Riffel fra den
gaakaldte S t a t z e s Ha v e , og i Opmaalingsprotokollen for
1756 opføres Ejendommen endnu som fri for Indkvartering,
saa længe den brugtes til Skydebane *).
I 1694 genoplivedes d e t d a n s k e K o m p a g n i , der i
henved halvtredsindstyve Aar ikke havde været i Virksom
hed. Det var fornemmere end det foran omtalte Skyde
selskab, idet der her blev givet dobbelt saa stort Indskud;
Politidirektøren blev Direktør og fire fornemme Borgere
blev Dominere, alle udvalgte af Kongen.
Det genoptog
Papegøjeskydningen og fik sin Bane udenfor Nørreport ved
Fuglestangen (paa hin Side Jagtvejen ved Tagenshus), hvor
Kronprins Frederiks Brud Prinsesse Lovise af Meklenborg
i
1695 modtoges
ved.etTelt af sin Brudgom og hvorfra Toget
kørte til Østerport2).
Ogsaa F æ g t n i n g hørte til Forlystelser, men Øvelse
deri var aldeles nødvendig for enhver paa en Tid, da selv
Skrædersvende bar Kaarder. I 1666 fik Pierre de Belle-
garde kgl. Tilladelse til at holde Fægteskole for alle og
enhver, „som sig udi slig Kunst Lyst haver at exercere og
øve“, og 1668 fik Wulff Kristoffer Kratz et lignende Privi
legium, men det ses af hans, at man i en Fægteskole øvede
„slig Kunst i alle Slags Gevær saa vel som udi Fanesvin-
gen“ 2). I 1672 beskikkedes en Stadsfægtemester Hans
Henrik Eller, der maatte holde fri Fægtebod for alle og
enhver, inden- og udenlandske, og i 1678 fortolkedes hans
Privilegium saaledes, at han alene skulde være Stadsfægte
mester, dog uden Præjudice for dem, som tilforn havde faaet
kgl. Bevilling paa Fægtemesteri. Hans Fader havde i sin
Tid været Fægtemester ved Sorø Akademi og siden hos
J) K. D. VII, 228— 29 med Indlæg, 536— 37, VIII, 347. •) K.
D. VII, 440— 45, 463.
3) Fanesving var cn særlig Øvelse
med en kort Fane, jfr. Peder Paars 4. Bog 2. Sang.