Dans, Baller og Assembléer.
Prins Jørgen og tjent Kongen til sin Død i 29 Aar. Han
selv havde forsøgt sig udenlands og var Fægtemester hos
Grev Ditlev Rantzau, førend han blev Stadsfægtemester').
Den 3. Avgust 1692 tog Kr. Fred. Dyssel Borgerskab som Fægte
mester.
1694 bode Didrik Liebendantz, Fægter, i Pile
stræde nuv. Nr. 6.
Fremmede Danselærere forekommer ogsaa, efter at de
Fornemme havde givet Tonen an med Indførelse af Baller,
hvor man i Modsætning til de gammeldags alvorlige Danse
morede sig med de lettere franske. Allerede i Frederik den
Tredies Tid omtales Ba l l e r . I 1664 var den svenske Ge
sandt til Bal hos Rigsadmirnl Henrik Bjelke, og i 1666 havde
Feltmarskal Hans Schack den kongelige Familie til Gæst og
gav et Bal bag efter. I 1685 gav Grevinde Moth et meget
splendidt Bal, hvor Kongen og de fornemste Kavalerer og
Damer indfandt sig og diverterede sig til Kl. to om Natten2).
Assembleer og store Aftenselskaber omtales i denne Tid
ved Hoffet. I 1686 skriver den svenske Gesandt, at Konge
huset visse Aftener om Ugen vilde holde aabent Hus, hvor
enhver kunde spille og underholde sig saaledes, som det
skede i Frankrig. I 1691 begyndte den franske Gesandt
hver Aften at holde
publigue Assemblée
i sit Hus, idet alle
de Fornemste i Staden, baade Kavalerer og Damer, ubudne
samledes hos ham, hvor man først spillede og siden blev
herlig trakteret. Ham efterlignede Gyldenløve, Grev Revent-
lov og Jens Juel, der vel hidtil havde holdt aabent Taffel,
men nu ogsaa visse Dage om Ugen havde Aftenselskaber,
hvor man tilbragte Tiden „udi stor Vellyst og kræseligt
Levnedu. I 1692 holdtes der hver Torsdag Assemblee paa
Slottet, hvor Gæsterne tilbragte Tiden med Spil, og de, som
ikke havde Lyst dertil, drak Kaffe, The og Chokolade, lige
som der dækkedes Borde for dem, der ønskede at spise.
’ ) K, D. III 646, V I, 456, 595, 692.
a) P. W . Beckers Sml. II
47, 174.
D.
Sml. 2. R., V, 154.