![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0342.jpg)
3 34
Aarets Fester.
Det hedder ogsaa i Extraordinaire Relationer: „ 1 .Jan. 1677
blev Nytaarsdag p aa s æ d v a n l i g Vi s med Stykkeskud
(Kanonskud) og Trompete- og Pavkespil højtideligholdt.1
H e l l i g t r e k o n g e r s A f t e n højtideligholdt man ogsaa paa
forskellig Maade. Da der i 1692 var Tale om, at de Stu
denter, der fik Spisning paa Kommunitetet, ikke herefter
skulde have Godtøl om Helligaftener, men maatte nøjes med
det simple 01, mente man dog, at dette ikke gik an denne
Aften, „fordi det er en gammel Sædvane i Kommunitetet,
at Hellig Tre Kongei's Aften ved hvert Bord sker en liden
Harangue (Tale) af Dekanerne, som en Taksigelse til Kon
gen og et Votum for kgl. Majestæts Og det ganske Huses
Velgaaende, hvor der drikkes af Alumnerne alle saadanne
høje Skaaler, hvorfor det maaske vilde mishage til Hove, om
saadan god Skik blev ophævet“ *). I det hele plejede Ja
nuar at være en urolig Maaned. Den 21. Januar 1688 ud
stedte Kongen en Befaling for at forebygge, at nogle skulde
understaa sig til om Aftenstide at begaa adskillige Insolentier
maskeret, formummet eller sværtet.
Den 8. Decbr. 1685
udkom et Forbud i Anledning af, at „nogle vanartige Men
nesker Tid efter anden lod sig forlyste med Nøglebøsser at
skyde, Raketter at lade afgaa, Sværmere, Buddeker og andet
deslige, opfyldte med Krudt, at antænde og bortkaste iblandt
Husene, hvoraf ulykkelig Ildebrand og anden Skade lettelig
maatte entstaa.“
Ved Fastelavnstider havde Lavene deres
Optog, men den 18. Febr, 1682 forbød Kongen „den Vane,
som Haandværksfolkene hidindtil har været udi med deres
Kroer og Skilte aarligen ved F a s t e l a v n s t i d e r at for
andre, hvilket stor Uskikkelighed har foraarsaget" 2).
Maj f e s t holdtes en Tid afSoldaterne og Holmens Folk
paa Slotspladsen3), men senere holdt de sidste Fest i Ny
boder, som det ses af det Side 247 omtalte Opløb.
*) Bircherods Dagbøger S. 246, 2 ) K. D. V I, 798, VII, 120,210.
8) Meiborg, Kristian
V’s
Hof, S. 43.