348 / 579
Prædikener,
339
man bedst forstod alle Livsforhold fra religiøst Synspunkt.
Mange Emner, der nu synes fremmede for det opbyggelige
Foredrag, kunde derfor bringes paa Bane i det uden Skade
for Opbyggelsen.
Uden Tvivl er f. E. mangen Gang den
andægtige Taknemlighed, hvormed Altergæsterne nød Brødet
og Vinen, bleven forhøjet ved Mindelsen om, at andensteds
misforstodes og misbrugtes de hellige Naadegaver. Mangen
Hentydning til bibelsk eller klassisk Literatur og Historie,
som nu synes søgt og tilskrives Forfængelighed, kan være
falden baade Præst og Tilhørere ganske naturlig; de dannede
blandt Tilhørerne kendte kun disse to Tankeverdener, men
var ogsaa tit bedre hjemme i dem end de fleste nu til Dags;
selv Menigmand opfangede sikkert gærne, hvad der kunde
falde af til ham fra en Lærdom, som alle saa op til med
Ærbødighed, og mangen Hjærtet forædlende og Synskredsen
udvidende Oldtidserindring er sikkert fra Prædikestolen
bleven udbredt i vide Kredse. Overhovedet gjorde Kirken
i stor Udstrækning den samme Tjeneste, som i vore Dage
tilsigtes ydet af den historisk-kristelige Folkehøjskole'^).
Det kan derfor ikke undre, at der i Prædikenerne ofte
kom Hentydninger til Samtidens Forhold, hvilket i Enevæl
dens Barndom let kunde komme Præsterne dyrt at staa.
Hofpræsten Mathias Fos maatte saaledes 1662 rense sig for
den Beskyldning, „at han baade i Byen og paa Prædike
stolen skulde for dristelig have talt om Statssager og ladet
slige Ord falde, som kunde desaffectionere kgl. Majestæts
Undersaatter, og adskillige Personalia trakteret"2).
. Da der 1679 gjordes Taksigelse i Kirkerne for Fred
slutningen, kom Sognepræsten ved Helligaands Kirke, Mag.
Esaias Fleischer i Ulejlighed, „fordi han som en passioneret
Patriot gav i ovenmeldte Taksigelse hel tydelig sin og fleres
Ufornøjelse tilkende over Krigens slette Udgang paa vor
l) Nordboernes Aandsliv III, 392, 398.
8) Zwergius, Det
sælandske Cleresi S. 549— 52. D. Saml. 2. R., V, 123.
22
*