358 / 579
Romersk-Katholske.
349
stand maatte være tilstede ved Gudstjenesten i deres Huse,
ved hvilken Foranstaltning man vilde stanse Papismens Ud
bredelse, da i Løbet af 3 Aar over 800 Lutheranere sagdes
at være traadte over til denne1). Hvorvidt dette er rigtigt,
er dog tvivlsomt, ti i et Mandtal over fremmede Religions-
bekendere fra 1682 opgives der kun 71 katholske Familier
med 169 Personer2).
1685 beretter den svenske Gesandt, at Katholikei'ne
var voksede til et stort Tal, uagtet de ikke havde nogen
offentlig Religionsøvelse uden hos den franske Gesandt, men
deres Menighed var ligesaa stor som en af de største i Sta
den, „og vide Jesuiterne at tage sit Tempo i Agt og snige
sig hemmelig ind, idet de ingen Sky har for at skaffe sig
Indpas i fattige Folks Huse forat tvinge dem til Frafald,
naar de er syge eller paa det yderste“ 3).
Samme Aar gør Biskop Bagger Indstilling til Kongen
om, at der her i Staden „findes de, som ere omhyggelige for
at stjæle os vore Børn fra, som fødes af lutherske Forældre,
forat undervise dem udi den papistiske Kætteri og Vild
farelse og siden bortføre dem til Frankrig.
Paa denne
Maade skal 12 Børn af temmelig Alder i dette Aar være
os berøvede og nylig med forrige Ambassadør Marqvis de
Villars Bagage forskikkede til Paris, hvor de siden her og
der ere adspredte i deres Klostre.
Man ser ligesaa stor
en Forsamling i den franske Ambassadørs Messe som i en
Del af vore egne Kirker, saa vokser det Ukrudt daglig
iblandt os“ 4).
Ved Reskr. af 17. Nov. 1685 tillod Kongen dog den
katholske Menighed at bestaa.
1688
maatte Kongen forbyde at lade nogen papistisk
Præst komme ind i Stokhuset eller betjene Fangerne ved
J) D. Sml. 2. R. III, 9, 65, 90.
2) Geh. Ark. Reg. 80, 7, 3.
8) Danske Sml. 2. R. V, 149— 50.
4) Kirkehist. Sml. 3. R.,
III, 157.