376 / 579
Frygt for Krig med Sverig.
3 67
Jærnpande, der stod ud fra Raadhusets Taarn, saaledes at
Ansigtet vendte mod Løvstræde, hvor hans Gaard stod;
denne blev nedreven, hvorved Kejsergade opstod og Løv
stræde blev udvidet til en aaben Plads, hvor hans Skamstøtte
blev opstillet.
I disse Aar var der ogsaa en stadig Frygt for Angreb
af Svenskerne. I April 1661 hed det sig, at Feltherren
Hans Schack havde faaet Befaling til at ile til Kjøbenhavn,
hvor 100 Musketerer havde faaet Ordre til at nedrive Bleg-
mændenes Hytter udenfor Nørreport. I Juli udspredte en
Rytterordonnans det Rygte, at Svenskerne var faldnu ind i
Holsten. I November samme Aar viste sig i Staden nogle
afskedigede svenske Officerer, der vilde til Tydskland, og da
man frygtede for, at der stak noget under, fik Borgerskabets
Officerer Befaling om at paaiægge deres Undergivne at holde
sig i Beredskab Dag og Nat, at de kunde møde, naar
Trommen blev rørt, ligesom det blev befalet alle Indbyggere
at gøre Anmeldelse til Kommandanten om alle de Udlæn
dinge, der bode hos dem.1)
Ved Rygtet om Ulfeldts Forræderi opstod en Nat i Maj
1663 en Panik, saa Rytteriet blev samlet paa Slotspladsen.
Samme Frygt for et svensk Overfald gentoges i Juni, da en
Nat ikke alene alle Soldater og Officerer, men Kongen selv
mødte paa Voldene, og i det hele var der en stor Mistillid
til Sverig. Da saaledes i Februar 1665 tre lybske Matroser
var gaaede over Isen fra Landskrone, blev man saa allar-
meret, at hele Rytteriet blev udkommanderet langs Stranden,
og hele Natten maatte baade Borgerne og Soldaterne holde
Vagt. Da Kulden de følgende Dage tog til, blev Havnen fra
Holmen til Toldboden opiset og der vedligeholdtes 2 Vaager
i Isen af Borgerne, der knurrede over dette besværlige
Arbejde; der plantedes Kanoner paa Kastellet og Pladsen
blev besat med stærk Vagt.
I Februar 1666 blev alle
1) Beckers Saml. I, 232, 250, 265— 66.