394 / 579
Fiskeres Redning fra Livsfare.
3 85
hvorpaa de sig samtlig retirerede. Ved Aftenstide tælte
(talte) de sig indbyrdes imellem hinanden og befandt sig at
være 52 Personer stærk. I)e frimodigste trøstede dem, som
af Banghed og Dødsangst var forsagte, tilbragte saa Natten
med Bønner og Sang og befalede sig udi Guds Haand. Samme
Tid kastede de et Lod ud og fandt 8, 7, 6 og 5 Favne Vand
indtil om Morgenen ongefær imellem 2 og 3, da Isen paa
2 Favne Vand blev staaendes, hvoraf de gjorde Gisning at
maatte være ankomne ved fast Land. I saadan Stand blev
det, indtil Dagen begyndte, da saa de, at de var drevne
under Skaane Land. »Enhver af dem søgte saa først at.
komme til Lands, men saasom de løse Stykker Is var imel
lem dem og den faste Is ,. maatte de med Fare krybe paa
Hænder og Fødder, og var det deres Lykke, at de havde
Kæppene hos sig, hvormed de deres Telte opspænder 1). Med
disse Kæppe hjalp de sig igennem, saa vidt de kunde, ind
til Indbyggerne af Skanør, som gik til Kirke, dem fornam
og skikkede dem Baade til Hjælp og lod deres Fromhed
og Godhed se imod dem udi Gærningen, tog dem til sig
udi deres Huse, plejede og varmede dem kristeligen og
broderligen.
Ved deres Ankomst paa Landet tællede de
sig igen, o g . var de da ikkun 51, saa tænkte de straks, at
den gamle Mand var borte, som om Aftenen tilforn gav sig
fortabt og bandt selv et Tørklæde for sine Øjne og befalede
sig Gud i Vold.
„Iblandt disse 51 Personer var 27 Kongens Baadsfolk,
de andre var Koffardifolk. De kan ikke noksom rose Gen.
Guvernøren i Skaane Baron Wellings store Gavmildhed mod
dem, som dem baade med Penge og Pas forsynede, indtil de kom
til Helsingborg, og derfra til Helsingør, hvorfra de her den
12. Jan. igen ankom. Hans kgl. Majestæt har ikke aleneste
bemeldte Gen. Guvernør for beviste Generositet med et Par
') Det ses, at Fiskere da rejste Telte paa Isen.
25