386
Ildebrande.
skønne Heste af stor Yærdi regaleret, men ogsaa Præsten
samt andre i Skanør givet en Foræring."
For den, der interesserer sig for Vejrliget, findes der
mangfoldige Oplysninger i „Extraordinaire Relationer“ . I
Januar 1684- er en Beretning om strenge Vintre i Danmark.
I Modsætning dertil findes i Bordings „Danske Mercurius“
følgende Vers om Februar Maaned 1668:
„For fjorten Dage vel (om mig ej Minde glipper),
vor ædle Dronning selv Fioler og Tulipper
samt andre Blomster fler i deres fulde Skik
udaf sin Urtegaard til første Grøde fik.“
A f I l d e b r a n d e , der paa den Tid, da Husene for den
største Del var Bindingsværk og daarligt byggede, fremkaldte
en uhyre Rædsel, saa man ikke kunde nævne Ordet uden
med det samme ønske Guds naadige Afvendelse, kan der
nævnes følgende:
Natten mellem 27. og 28. Juni 1666 var her et Torden
vejr, hvis Lige man aldrig havde haft. Lynet slog ned paa
3 Steder, nemlig i et Orlogsskib, hvor det splintrede Stor
masten og dræbte en Matros, i Rosenborg,- hvor det slog
ned i Rustkamret, og i et Bryggers, hvor Ilden dog snart
slukkedes.
4. Nov. 1666 var der Ildløs paa 3— 4 Steder, dog blev
Branden slukket af Beboerne, undtagen i Rigsraad Niels
Trolles Gaard paa Østergade (nu Nr. 52), der brændte til
Grunden med alt Indbo. Denne Brand var meget farlig, da
det stormede fra Sydsydost. Et Bal, hvortil den kgl. Fa
milie var indbudt hos Rigens Admiral, gik overstyr, Kongen
mødte selv paa Brandstedet, og det lykkedes ved kraftige
Forholdsregler at indskrænke Ilden til dette HusJ).
x) P. W . Beckers Samlinger II 149, 173, 337— 38.