Skoler.
5 07
har maattet skikke deres Børn udi fremmede Lande og
baade har Bekymring for deres Fraværelse saa og anvende
mange Penge til paa slig Information, der dog baade Bør
nene og Pengene nu formedelst den ene Person kan forblive
her i Staden. “
Martinus Brasch fik, med eller uden Magistratens Med
virkning, fast Fod i Staden, ti 20 Aar efter, 1692, tog han
Borgerskab som Skrivemester1).
A f saadanne Skrivemestere findes foruden ham Nikolaj
Alvart 1691 og Hans Nielsen, der kaldes „Skriver eller
Skoleholder", 1688.
Som Bogholder, det vil sige Lærer
i Bogholderi, nævnes 1685 Nicolaus Dibbern, „Bogholder og
Kryderihandler". 21. Feb. 1688 døde Johan Samuel Ilønnen-
berger, Bogholder og Informator, „som gode Mænds Børn
nogen Tid her i Staden udi Bogholderi har undervist"; hans
Enke og Børn, af hvilke Sønnerne alle var i Udlandet, gik
fra Arv og Gæld. Han var ogsaa selv Udlænding.
1695 tog Cort Danxst Borgerskab som Bogholder 2).
Endnu fornemmere var det at søge til de fremmede
Sprogmestere, af hvilke Jacqves Chevalier tog Borgerskab 1691;
1673 begravedes i Holmens Kirke Sprogmester Dampierre,
1677 nævnes i et Mandtal over Fremmede to franske Sprog-
mestere, af hvilke den ene hed Lavatin, 1682 nævnes i et andet
Mandtal over Katholiker, i Fortunen ved Stranden Sprog
mester Msr. Schauallie (Chevalier) og i Antonistræde Gert
Sprogmester, der havde Kone og Børn.
A f danske Skoleholdere, hvorved forstaaes dem, der
holdt Pogeskoler, nævnes 1694 følgende: Morten Povlsen i
Vestergade, Lars Pedersen i Fyrens Gang, Kristen Kri-
’ ) 1690 holdtes Skifte efter Enken efter Skrivemester Johan
Brask.
2) Han er udførlig omtalt i Kbnh. paa Holbergs
Tid S. 344— 46.