Ligbærere.
503
meget anseligt Skæg“ .
Han havde hos sig „et ungt løs
agtigt Kvindfolk41, der var viet til ham af en anden afsat
Præst.
Da Søren Finche var sat i Slutteriet, sagde han,
„at han var tilfreds, hvad man vilde gøre med ham, naar
han ikkun kunde faa Føde og Ophold1'
v).
Yed Forordningen af 7. Nov. 1682 befalede Kongen, at
der i Købstæderne skulde beskikkes et vist Antal L i g bær e r e ,
og Aaret efter blev 36 Mænd udnævnte hertil af Magi
straten. Hidtil havde de, der ikke var i noget Lav, brugt
at leje et eller andet Lav til at bære, og især blev Kræm
merlavet benyttet hertil, hvilket gav en god Indtægt i Lavs
kassen. De beskikkede Ligbærere led dog Indpas i Næ
ringen af Studenter, hvilket ses af følgende Indstilling fra
Klavs Rasch af 28. April 1690:
„Disse Mænd (Ligbærere) har tit og ofte betjent baade
af H. M.’s Ministre og andre fornemme Godtfolk med de
afdøde Ligs Boi'tbærelse skikkelig og vel, saa man ej
endnu har fornummet til nogen Klage over dem. Ikke desto
mindre er dog en Del for nogen Tid kommen udi de Tanker,
at de til saadant efter deres egen Yilje vil bruge Studenter,
som og mesten overalt udi Staden sker og ved Studenter for
Betaling, som er tvært imod H. K. M.’s allern. velmente
udgivne Forordning, ti, om Gud forbyde, at nogen smitsom
Sygdom udi Menigheden kunde tildrages, som hastig Døds
fald kunde foraarsage, hvor var da Studenterne? da skulde
vel enhver vide at søge sin Magelighed, men de anordnede
Ligbærere var dog forpligtede til i saa Maader at betjene
Staden. Studenterne er dog, paa det at de intet skulle
have at klage, blevne definerede at maatte bære alle de Lig,
som til Akademiet henhørte, hvilket dog ikke kan hjælpe,
og ihvorvel jeg ofte har ladet dem advare og paaminde, at
de udi denne Post skulle efter Forordningen sig rette,
synes
') Indlæg til Reskript 19. Feb. 169S. 2) K. I). VII, 56.