Pesthuset.
4 9 9
undse sig for derudi adskilligt urent at to samt Felberederi
og Vogne , hvormed Urenlighed føres, at udskylle, ja
endog døde Bæster deri at kaste , som Vandet ganske
skal fordærve og Sygdom foraarsage.“
I saa Henseende
henvistes Folk til S. J ø r g e n s Sø , der ikke forsynede
med Drikkevand, men var Udløb for Spildevandet fra Lade-
gaardsaaen og kun holdtes opdæmmet for Befæstningens
Skyld, hvorom der 5. Nov. 1674 var givet Befaling til Niels
Rosenkrantz, hvorved det tidligere Kristoffer Gabel givne
Skøde paa denne Sø blev frakendt Gyldighed (se neden
for S. 528) ! ). Da der beskikkedes en Politimester’, blev det
en af dennes mange Pligter at have Overtilsyn med hele
Vandledningen.
A f private Brønde i Gaardene var der 1679 487 og
desuden var 181 ubrugelige; i Snarens Kvarter var 44
blevne ubrugelige, siden Frederiksholms Kanal var bleven
gravet.
Angaaende Fontainen paa Gammeltorv berettes det, at
Renden dertil gjordes i Stand 1681, efterat Vandet ikke
havde sprunget
i
mange Aar; der var rigtignok anvendt
Bekostning derpaa .1663, men uden Held.
Af Fattigvæsenets Stiftelser maa her nævnes:
B ø r n e h u s e t , der er omtalt foran S. 155— 61.
P e s t h u s e t , der istedenfor det ældre udenfor Nørre
port 1665 blev anlagt ved Kalvebodstrand og er det nuv.
Belvedere.
I Kristian V’s Tid forekommer det af og til
med Navnet S. Hans Hospital.
Det var fra først af lige
som det ældre Pesthus bestemt for smitsomme Syge, men
da det blev henlagt under samme Bestyrelse som Børne-
. huset, blev andre Fattige ogsaa indlagte her, saaledes at
’ ) K. D. V I, 645— 46; V II, 199— 200. Om de offentlige Brønde
se Kbnh. Hist. og Beskr. IV , 138— 39 og foran S. 262.
32*'